Brugtbilmarkedet viser sig stadig stortrivende i årets første måned
2024 blev på alle måder et rekordår for brugtbilmarkedet – og det ser ud til at fortsætte! Tallene for januar 2025 taler deres eget tydelige sprog og overgår samme periode sidste år.
Det er efterhånden svært at koge mere suppe på året, der gik. Flere søgninger, flere registrerede salg, flere prisjusteringer, flere elbiler og historisk lave priser blev overskrifterne på brugtbilmarkedet i 2024, og du kan læse alt om ‘rekordernes år’ i artiklen herunder.
Der er nu alligevel intet, der tyder på, at brugtbilmarkedet sagtner farten. Nærmere tværtimod. Årets første tal for januar viser nemlig, at markedet for brugte biler fortsat brager derudad og overgår samme periode sidste år med længder – det være sig både på omsætning og søgninger. Elbilpriserne ser dog ud til at stabilisere sig.
Over 50% flere solgte elbiler
Omsætningen på brugtbilmarkedet i årets første måned nåede op på 52.233 biler, hvilket aldrig er set tidligere i januar. Sammenlignet med januar 2024 blev der omsat hele 17% flere biler. For elbilernes vedkommende endte salget på 10.995 biler, svarende til en stigning på hele 53% sammenlignet med januar 2024.
Søgningerne på Bilbasen er ligeledes fortsat med at stige med de samme to højdespringere, som vi så på tværs af 2024. Det er nemlig VW ID.4 og – i særdeleshed – Skoda Enyaq, som fortsætter, hvor de slap. Ikke før har to modeller fået så mange søgninger, som de nært beslægtede søskende fik i 2024, og Enyaq tager sin rekord med ind i 2025.
Med 264.564 søgninger på Skoda Enyaq i januar alene, sætter den tjekkiske elbil endnu en bemærkelsesværdig rekord. Det er aldrig set før. VW ID.4 nåede ligeledes et godt stykke over 200.000 søgninger, mens lillesøster VW ID.3 overhalede Tesla Model Y. VW ID.5 listede sig ind på 8. pladsen og illustrerer således en ekstraordinær interesse for de elektriske ID-modeller fra VW i årets første måned.
Antallet af prisrettelser i januar er på niveau med december 2024, som i sig selv var en mere rolig måned. Dette skyldes især elbilerne, der med et prisindeks på 61,3 (Q4 2021=100) ser det mindste fald i fem måneder. Til gengæld accelererer prisfaldene på benzin- og dieselbiler, hvorfor det overordnede indeks lander på 89,4 (H1 2025=100).
– Det skulle jo være mærkeligt, hvis det pludseligt stoppede i januar, siger Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang. Han fortsætter:
– Forhandlerne er glade, fordi de fortsat får en masse biler til salg, som de også kan sælge, og det er generelt rigtig positivt set fra brugtmarkedets perspektiv. Udbuddet er med andre ord stadig solidt, og der er ikke tegn på overophedning. Det er altid en markedsanalytikers bekymring, afslutter han.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Selvom importtold på kinesiske biler har sendt Maxus i flyverskjul, er der på Bilbasen potentiale for et røverkøb. En hel håndfuld fabriksnye Maxus Euniq6 udbydes nemlig nu til en stærkt nedsat pris.
Kia kører med klatten. Det er ikke mere end en uge siden, at vi fik første smugkig på den lille EV2, og nu løftes sløret for endnu en ny model. Se de første billeder af den nye Kia EV4.
En sensationshungrende overskrift, der sår tvivl om hvorvidt en elektrisk SUV også kan være en ægte Porsche? Sådan en får du ikke. Porsche Macan Turbo er nemlig så tæt på elektrisk perfektion, som man kommer.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.
Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.