Regler om privat bilsalg: Guide til at købe brugt bil
At købe brugt bil kan måske være en smule uoverskueligt. Især hvis det er første gang, du køber brugt. Få styr på regler og aftaler her.
Af: Simon Hallenslev / d. 13. juli 2020
54.000. Så mange brugtbiltransaktioner er der registreret alene i juni måned 2020. Sammenlignet med juni sidste år, hvor der blev registreret 43.000 brugtbiltransaktioner, er der tale om en stigning på 25,6 %.
Hverken hos SKAT’s Motorregister eller Danmarks Statistik, er der før registreret et højere antal brugtbiltransaktioner – og de har altså trukket statistik på det danske bilmarked siden 1996.
Antallet af brugtbiltransaktioner for første halvår af 2020 lander på 278.000 enheder, hvilket giver en forholdsvis beskeden stigning på 0,4 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det lyder ikke imponerende — men det er det faktisk, når vi taget salget af nye biler med i betragtningen.
Normalt er det nemlig sådan, at jo flere nye biler der bliver solgt, des flere brugte bliver der også solgt. Årsagen består i, at der ofte bliver taget brugte biler i bytte for nye, og de ender på brugtbilmarkedet. Men i juni har brugtbilsalget kørt solo, og overhalet det haltende nybilsalg indenom.
LÆS OGSÅ | Det er nu, du skal sælge din brugte bil
Den samlede beskedne stigning på 0,4 % sammenlignet med samme periode sidste år er altså hæmmet af nybilsalget, som stadig er meget hårdt ramt i coronakrisens kølvand. Helt præcist er salget af nye biler nede med 27 %, og det burde på papiret have en negativ effekt på salget af brugte biler.
Derudover er 41.000 af de i alt 54.000 brugtbiltransaktioner, der blev foretaget i juni måned, forhandlerbiler. Dét er det højeste antal solgte brugte forhandlerbiler i nyere tid, hvor der findes tilgængelige salgsstatistikker – altså endnu en rekord! Også maj måned viste fine takter med 36.000 solgte forhandlerbiler.
Det er Bilbasens markedsanalytiker Jan Lang, der midlertidigt sætter ferien på pause for at videregive de imponerende tal for brugtmarkedet. Til udviklingen giver han tre overliggende grunde til brugtbilsalgets udvikling:
1. Brugtbilmarkedet bugnede med biler i starten af året; forhandlerne satte priserne ned, og det fik forbrugerne til at købe brugte biler. Faktisk var der allerede mange brugte biler på markedet også før corona. Da krisen brød ud og salget kortvarigt gik i stå, hobede bilerne sig op hos forhandlerne. Pandemien blev derfor en forstærkende faktor i en allerede igangværende tendens.
2. Når der er krisetegn i samfundet, skifter flere forbrugere fra ny til brugt. Vi har set, at nybilsalget er vigende og mindre end i de tidligere år, ligesom vi så det under finanskrisen.
3. Corona har givet udfordringer for den offentlige transport, og mange forbrugere der tidligere har rejst med bus eller tog, har nu købt biler – her især brugte biler. Også dét har været en forstærkende faktor til brugtbilsalgets udvikling og rekord.
At købe brugt bil kan måske være en smule uoverskueligt. Især hvis det er første gang, du køber brugt. Få styr på regler og aftaler her.
Vi har i denne uge samlet tre kvikke hatchbacks med samme egenskaber som Golf GTI til overkommelige priser.
Hvor meget dyrere er det at forsikre en elbil og hvilken region laver flest buler i deres elbiler? Det kan du læse om her.
Toyota Corolla Cross kan vælges med to forskellige motorer, hvor den mindste selvfølgelig er den billigste. Kan man og bør nøjes med den?
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]