Kia EV3 bliver billigere end forventet
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Dacia er et stort bilmærke – bare ikke i Danmark. På europæisk plan er minibilen Sandero ofte den mest solgte bil af alle. I Danmark indregistrerer Dacia en enkelt Sandero, hver gang Citroën indregistrerer 16 eksemplarer af C3. Det må kunne gøres bedre, synes den danske importør.
Der skal åbenbart meget til for at overbevise den danske bilkøbende befolkning om, at Dacia er mere end bare lav pris. Det tidligere problem med alvorlig mangel på selv de mest basale sikkerhedssystemer har EU været så venlige at løse, for nu skal alle nye biler have ting som vognbaneassistent, udvidet automatisk nødbremse, førerovervågning og p-sensorer bagtil eller bakkamera.
LÆS OGSÅ | Dacia Jogger Hybrid gør entre i Danmark
Sandero har de ting og flere til, og med en ekstraordinært lav pris på den trinløse CVT-automatgearkasse til minibilen tror importøren, at danskerne vil give Dacia en chance. For 5.000 kr. får man en automatisk gearkasse i Sandero i stedet for en manuel – og hele bilen får man, med højeste udstyrsniveau, for 169.990 kr. Samme pris som for en Kia Picanto med manuel gearkasse.
Sandero er baseret på samme platform som Renault Clio, og det giver den rumænske minibil både komfortable og sikre køreegenskaber. Det gør også, at Dacia har adgang til en 1-liters trecylindret benzinmotor med turbo, der har 90 hestekræfter.
Den førnævnte Picanto har en turboløs motor med 63 hk, og i direkte konkurrenter som Citroën C3 og Peugeot 208 sidder også turboløse motorer.
LÆS OGSÅ | Første kig på ny Dacia Duster
Man skal ikke kigge for meget på, at Sandero med CVT-automatgearkassen, der altså er en trinløs “elastikgearkasse”, skal bruge 13,4 sekunder på at komme op på 100 km/t. Der er andre ting i livet. Som det faktum, at man til 169.990 kr. får Sandero med udstyrsniveauet Expression, som er det højeste til modellen.
Højeste udstyrsniveau hos Dacia betyder ikke, at man sidder på ventilerede lædersæder, eller at man kigger op gennem et stort panoramaglastag, mens musikken vælder ud af et B&O-anlæg med 29 højttalere. Vi er mere i kategorien “hverdagsluksus” med 16″ alufælge, bakkamera, aircondition, stofbeklædning på instrumentbordet, infotainment med 8″ touchscreen, varme i forsæderne og rat betrukket med kunstlæder.
Til prisen er det ikke noget at være sur over. Og det er billigt at købe lidt mere lækkert: Nøglefri betjening, automatisk klimaanlæg, elektrisk håndbremse og armlæn foran koster kun 6.500 kr., og metallak får man også til 6.500 kr.
LÆS OGSÅ | Dacia Spring får kæmpe opdatering
Hvis man hos Peugeot vil købe en 208 med automatgear, skal man have den store pung op af lommen. Den eneste variant koster nemlig 239.990 kr. 70.000 kr. mere end Dacia Sandero. Der er 10 flere hestekræfter, et rigtigt automatgear, adaptiv fartpilot og 360 graders kamera. Men 208 er ikke så rummelig som Sandero. Og det er 70.000 kr. Rigtig mange penge. Så måske Dacia-forhandlerne virkelig kan lokke flere danskere til mærket?
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
En af de bedste elbiler i den dyre ende af skalaen er lige blevet endnu bedre. Mød BMW i5 Touring, der som stationcar giver endnu mere mening.
Engang var det nemt at pege den koksgrå VW Passat med synlige dioder ud i mængden. I dag råder politiet dog over flere modeller, og så har de taget nye tricks i brug. Kan du stadig spotte civilbilen?
GTX-betegnelsen pryder hele VW’s program af nyere elbiler, men her i den mindste af slagsen føles den særlig sportslig.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.