s-l1600 (7)
Ugens fund
13. september 2018

Danmarks dyreste: Topløs Porsche med ekstraudstyr for 700.000 kroner

Esben Skrumsager

Man skulle tro, at en bil i millionklassen var nogenlunde veludstyret. Men en heftige liste med ekstraudstyr er med til at gøre den her Porsche 911 Turbo Cabriolet til den dyreste af de mere end 50.000 biler til salg Bilbasen.

Af: Esben Skrumsager / d. 12. september 2018

Bevares. Sådan en sølvfarvet Porsche 911 Turbo er da en afsindigt lækker bil. Den ikoniske form og den sprøde lyd kan få de fleste bilentusiaster til at savle. Men hvis du fortæller vennerne, at du har købt den absolut dyreste bil på Bilbasen, og du kommer trillende i den her, vil de måske have svært ved at tro dig.

For stilmæssigt er den jo ikke lige så eksotisk og iøjnefaldende som en Bugatti, en Ferrari eller en Lamborghini. Altså biler, der i højere grad skriger “Se mig og alle mine penge!”.

Men tag ikke fejl. Blandt de biler, der sælges med afgift i Danmark, er det i særklasse den dyreste bil med et prisskilt på 3,6 millioner kroner. For den skrabede udgave vel at mærke. Og så kommer der en pokkers masse udstyr oveni. Men det vender vi lige tilbage til.

s-l1600
s-l1600 (13)
s-l1600 (11)
s-l1600 (14)
s-l1600 (6)
s-l1600 (10)
s-l1600 (9)
s-l1600 (8)
s-l1600 (7)
s-l1600 (5)
s-l1600 (2)
s-l1600 (4)
s-l1600 (3)
s-l1600 (12)
s-l1600 (1)

De dyreste biler på Bilbasen

På andenpladsen over de dyreste biler (med afgift) til salg på Bilbasen finder vi en anden Porsche; den gigantiske Cayenne Turbo med en 4,0-liters motor og 550 hestekræfter.

På tredjepladsen – og som den dyreste bil under 3 millioner kroner – er der lige nu en sprød Ferrari FF til salg. Du ved, det er den der 4-personers sportsvogn med en vrælende V12’er, som går lige i blodet, når du sender gaspedalen sydpå.

Akkurat uden for Top 3 finder vi en anden cabriolet. Det er den elegante Bentley Continental GT, som ligeledes er udstyret med 12 cylindre.

Du kan se alle de dyreste biler på Bilbasen lige her. Nå, men det var et sidespring. Lad os komme tilbage til førstepladsen…

s-l1600 (2)
s-l1600
s-l1600 (1)

Uendelig udstyrsliste i Porsche 911 Turbo Cabriolet

Som nævnt er prisen på den tyske skønhed 3.644.815 kroner. Men det er altså uden den enorme mængde ekstraudstyr, som er smidt oveni denne 911’er. Mere end 700.000 kroner lyder regningen for ekstraudstyret på – eller hvad der svarer til 7,7 eksemplarer af en Opel Karl inklusiv levering.

På listen finder du eksempelvis:

  • 20″ 911 Turbo S-fælge

  • Adaptiv fartpilot

  • Ventilation i sæderne

  • Læderkabine

  • Adaptive sportssæder

  • Varme i rattet

  • og en digital radio.

Lækkert! Men på den mindre eksotiske del af udstyrslisten er der midterarmlæn, sædevarme og en ratsøjle beklædt med læder. Hvad i alverden er det for noget at betale ekstra for?

Til gengæld kunne de nok godt have sparet rygerpakken. Hvis du har stil nok til at købe en Porsche 911, lader du selvfølgelig smøgerne ligge i inderlommen, til du kan stå ved siden af bilen og nyde synet.

Du kan se hele udstyrslisten og se flere billeder af den pebrede Porsche 911 Turbo Cabriolet lige her.

Hvis du er på udkig efter din første sportsvogn, kan du passende indlede med at læse vores begynderguide til køb af Porsche 911. Men hvis du bare skal have fingrene i endnu en sportsvogn, kan du søge blandt de mere end 60 eksemplarer af Porsche 911 på Bilbasen.

SE MERE: Porsche 718 Boxster GTS er bilen til dig, der savner opmærksomhed

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen