Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Af: Esben Skrumsager / d. 21. juni 2019
Ligesom med benzin er strøm ikke en prisfast størrelse. Priserne går op, og nogle gange går de lidt ned, men ikke nødvendigvis i samme tempo i alle lande. Derfor kan der være store forskel på, om du tanker en elbil på den ene side eller den anden side af en grænse.
En infografik fra det engelske site Compare The Market giver et generelt overblik, hvor man kan se elpriserne i forskellige lande. Der er taget udgangspunkt i en Tesla Model S med 100 kWh batteripakke.
For danske elbil-ejere er det ikke ligefrem godt nyt. Danmark topper nemlig listen over de 37 lande, hvor det ifølge den britiske hjemmeside er dyrest at oplade sin elbil.
Prisen for 1 kWh (kilowattime) strøm i Danmark angives at være 0,26 britiske pund, hvilket svarer til 2,17 kroner. Det koster således 83,61 kroner at køre 100 miles (160 kilometer) i en Tesla Model S. Skal bilen lades helt op, må du i gennemsnit punge ud med 216,49 kroner at lade bilen helt op.
Tallene skal naturligvis læses med et vist forbehold. For det første er det omregnede priser fra britiske pund, så både prisen på strøm og valutakursen kan ændre sig. Desuden findes der flere muligheder for at købe strøm til sin ladeboks på abonnement-basis, hvilket har stor betydning for den samlede pris.
Hvis sommeren byder på kør-selv-ferie i en elbil, kan du med fordel sætte kursen mod Ungarn. Her finder vi nemlig det billigste europæiske land, hvor det blot koster 82,77 kroner at lade bilen op. Du kommer dog ikke udenom vores naboer mod syd, og det er næsten lige så dyrt som i Danmark med en gennemsnitlig pris på 219,37 kroner for en fuld opladning i Tyskland.
Blandt de nordiske lande er det Island, der er billigst. Her slipper du med en pris per kWh på cirka halvdelen af den danske pris.
Hvis du kører gennem Tyskland i en elbil, er det godt at vide, at hoteller og restaurationer som udgangspunkt ikke må tage betaling for strøm, hvis du som kunde ønsker at få ladet din elbil op, mens du eksempelvis spiser eller sover.
De må dog gerne betaling for parkeringspladsen, hvor ladestanderen er placeret.
SE OGSÅ | Elektrisk roadtrip: Sådan er det at køre på skiferie i en Tesla
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.