Kia EV3 bliver billigere end forventet
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Lexus RZ 450e fik et prisskilt på i foråret 2023. Og mens 559.500 kr. på det tidspunkt slet ikke var upassende for en mellemstor elektrisk luksus-crossover med firehjulstræk og 313 hestekræfter, så har den enlige danske Lexus-forhandler fået under 70 eksemplarer af RZ på gaden.
RZ har allerede fået et hakket rigtig meget af prisen, så 450e-versionen nu starter på 469.500 kr., og det er endda for en udstyrsvariant, der til at starte med kostede 604.500 kr.
LÆS OGSÅ | Test: Lille, lækker og luksuriøs Lexus
Med en ny basismodel med forhjulstræk og 204 hestekræfter kommer RZ endnu længere ned i pris. Meget længere ned, faktisk. RZ 300e fås til 379.500 kr., og det gør den elektriske Lexus interessant for købere, som ellers kigger på Toyota BZ4X, Skoda Enyaq og Volkswagen ID.4.
Det er en stor fordel for Lexus RZ at køre uden en elmotor på bagakslen. Ved at tage den ud af ligningen spares selvfølgelig vægt, og så er det bare mere økonomisk at drive en i stedet for to elmotorer. Derfor har RZ 300e en betydeligt længere rækkevidde end den firehjulstrukne RZ 450e med to elmotorer.
LÆS OGSÅ | Lexus LBX starter ved 349.500 kr.
Basisudgaven RZ 300e Comfort med 18″ hjul har en rækkevidde op til 478 kilometer på en opladning. Det er ikke en sensationel rækkevidde, men i forhold til batteristørrelsen (anvendelig kapacitet på 64 kWh) er det en udmærket rækkevidde; med samme batteri kører RZ 450 med de to elmotorer i bedste fald 436 kilometer på en opladning.
RZ 300e kan lade med op til 150 kW ved en DC-lynlader, og det er samme effekt som den stærkere RZ. En opladning fra 10 til 80 procent sætter Lexus til 30 minutter.
Med RZ 300e vender udstyrsniveauet Comfort tilbage til RZ-modellen, da RZ 450e kun fås i de to højere udstyrsniveauer Executive og Luxury. RZ 300e fås i alle tre udstyrsvarianter, og vi er ikke i tvivl om, at det bedste valg er Executive-niveauet.
RZ 300e Comfort 204 hk FWD – 379.500 kr.
RZ 300e Executive 204 hk FWD – 399.500 kr.
RZ 300e Luxury 204 hk FWD – 471.500 kr.
RZ 450e Executive 313 hk Direct4 AWD – 469.500 kr.
RZ 450e Luxury 313 hk Direct4 AWD – 541.500 kr.
Comfort-varianten har masser af udstyr. 18″ alufælge, LED-forlygter, bakkamera, infotainment med 14″ touchscreen, rat i kunstlæder med varme, adaptiv fartpilot, trådløs opladning af smartphones og navigation er standard.
For 20.000 kr. mere kommer Executive med så meget mere udstyr, at der slet ikke er grund til at overveje basisudgaven: nøglefri betjening, el-betjent bagklap, stemningsbelysning, el-justerbart rat, indtræk i kunstlæder, støjdæmpende akustik-glas (for- og sideruder), ekstra-tonede ruder bagtil, el-justerbare forsæder og Lexus-opfindelsen Radient Heater, der er en slags varmepanel til benene og underkroppen, som angiveligt sparer energi.
Til Executive fås en Teknik-pakke til 34.500 kr. Teknik-pakken giver 20″ alufælge, head-up-display, 360 graders kamera og touch-knapper i rattet. De store hjul koster ret meget rækkevidde, så Executive med Teknik-pakke står til kun 431 kilometer på en opladning.
For den høje merpris på 72.000 kr. i forhold til Executive kommer Luxury-udgaven med 20″ alufælge, head-up-display, 360 graders kamera, Mark Levinson-lydanlæg, fuldautomatisk parkering, varme i bagsædets yderpladser, ventilation i forsæderne og adaptive forlygter. Men i kraft af de store hjul er rækkevidden reduceret til 429 kilometer. Den dyreste model giver derfor ikke mening, hvis man går op i, hvor langt en elbil kan køre.
Sammen med priser på flere EV3-modeller kommer også nyheden om, at Kia sælger versionen med den store batteripakke 5.000 kr. billigere end forventet.
En af de bedste elbiler i den dyre ende af skalaen er lige blevet endnu bedre. Mød BMW i5 Touring, der som stationcar giver endnu mere mening.
Engang var det nemt at pege den koksgrå VW Passat med synlige dioder ud i mængden. I dag råder politiet dog over flere modeller, og så har de taget nye tricks i brug. Kan du stadig spotte civilbilen?
GTX-betegnelsen pryder hele VW’s program af nyere elbiler, men her i den mindste af slagsen føles den særlig sportslig.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.