Er kvaliteten på nye biler generelt bedre end på brugte biler?
Nye biler og brugte biler har hver deres fordele og ulemper. Men hvad bør du vælge, hvis du udelukkende går efter kvalitet? Det giver vi et overblik over i denne artikel.
En ny bil vil som udgangspunkt have et højere kvalitetsniveau sammenlignet med en brugt bil, da en ny bil er bygget med de nyeste teknologier og materialer, og endnu ikke har oplevet slid.
En brugt bil vil være billigere end en ny bil, og der er mange muligheder for at finde en brugt bil, der stadig har høj kvalitet.
Nogle gange er det muligt at finde en dyr bil lettere brugt, som har et højt kvalitetsniveau, men koster det samme brugt, som en bil af et billigere mærke koster fra ny.
Hvis du er på jagt efter en erstatning for din gamle bil og har fokus på kvaliteten, er det svært at komme uden om de nye biler. En ny bil er nemlig bygget med de nyeste teknologier og materialer, og eftersom den er ny, er den ikke påvirket af brug og slitage.
Bevares, nogle vil mene, at man ikke laver biler “som i gamle dage”, og det kan være rigtigt at der er dele af bilen, som går nemmere i stykker i dag, eller som var nemmere at reparere i gamle dage. Men der er sket en stor udvikling både teknologisk og udstyrsmæssigt, som har stor betydning for brændstoføkonomien, komforten og sikkerheden. Og denne udvikling fortsætter.
Samlet set betyder det, at en ny bil generelt har en højere kvalitet sammenlignet med en brugt.
Der er imidlertid nogle forhold, som er en god idé at lægge mærke til, og som potentielt kan betyde, at det bedre kan betale sig at købe en brugt bil. Også selvom du har fokus på kvaliteten.
Når du køber brugt bil
Der er nemlig nogle fordele ved at købe brugte biler. Man kan blandt andet købe en brugt bil til en lavere pris end en tilsvarende ny bil.
En brugt bil kan også være mange ting. Det betyder i grunden blot, at bilen har haft en ejer før dig, men bilen behøver ikke være specielt gammel eller have kørt mange kilometer af den grund. Det betyder, at forskellen i kvaliteten på en brugt og en ny bil ikke altid er så stor.
Dertil kommer, at nogle bilmærker og modeller er kendt for høj kvalitet, mens andre er kendt for at producere en ok kvalitet, når man tager den lave pris med i betragtningen.
Sammenligner du kvaliteten på en ny bil af et billigere mærke med kvaliteten af en lettere brugt bil fra et dyrere bilmærke, kan du potentielt stå i en situation, hvor forskellen er så lille, den ikke har nogen reel betydning.
Når det er sagt, er det klart, at der er en grundlæggende sammenhæng mellem hvor gammel og brugt en bil er og dens kvalitet: Jo ældre en bil er og jo længere den har kørt, jo lavere vil kvaliteten også være.
Du kan derfor ikke direkte forvente en bil med høj kvalitet, hvis den er otte år gammel og har kørt 200.000 km.
‘Kvalitet’ og ‘kvalitet ift. pris’ er to forskellige ting
Ser du alene på kvalitetsniveauet, er nye biler altså generelt bedre, men er du mere interesseret i, hvor høj kvalitet du får for pengene, er realiteten, at mange brugte biler i dag har et højt kvalitetsniveau til en markant lavere pris, sammenlignet med en ny bil.
Den økonomisk bevidste bilkøber kan potentielt finde en balance mellem pris og kvalitet på brugtvognsmarkedet, som passer både budget og ambitioner.
Nogle bilmærker er desuden kendt for at levere et højt kvalitetsniveau og står valget mellem sådan en bil, lettere brugt, eller en ny af et billigere mærke, så kan det måske bedre betale sig at købe brugt.
Det kommer altså meget an på, hvad du sammenligner, og derfor er det måske ikke så ligetil at svare på, om nye biler har højere kvalitet end brugte.
Så i sidste ende afhænger det af ens personlige præferencer og behov. Hvis man prioriterer den nyeste sikkerhed, teknologi og materialer, og er villig til at betale ekstra for det, så er en ny bil sandsynligvis det bedste valg.
Hvis man derimod ønsker at spare penge og er villig til at undersøge bilens historik, så kan en brugt bil være et godt valg. Og finder du den rigtige model, fra det rigtige bilmærke, som kun er lettere brugt, er der måske ikke den store forskel i kvalitet sammenlignet med en ny bil.
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Bedst som Mazda mangler elbiler i modelprogrammet, lancerer de en… enorm syvpersoners SUV som plug-in hybrid? Det er ikke så skævt, som det lyder, da ny Mazda CX-80 giver både luksus og plads til syv personer.
Audis længe ventede konkurrent til BMW i5 og Mercedes-Benz EQE er landet i Danmark. Med baghjulstræk, det store batteri og Ultra-udstyr er A6 Avant E-Tron en fornøjelse.
Danske bilkøbere er gået i en stor bue uden om den elektriske sedan XPeng P7. Nu skal store besparelser få gang i salget, og kampagnepriserne starter på 299.900 kr.
Er du på udkig efter din første elbil? Med et voksende marked kan det være svært at navigere i de mange muligheder. Derfor gennemgår vi 3 forskellige prisklasser og giver bud på de bedste elbiler til førstegangskøberen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.