Homepage-Model-Y-2-Promo-Hero-Desktop-CN.png
Nyheder
24. januar 2025

Faceliftet Tesla Model Y lanceres i marts

Morten B. Bek

Morten Bek

Den fornyede Tesla Model Y lanceres i Danmark i marts med forbedringer over hele linjen. Indtil videre er det kun en dyr introduktionsvariant, Long Range AWD Launch Series, der kommer på markedet.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Tesla sender den faceliftede Model Y på markedet i Danmark allerede i marts, og det sker med en version kaldet Launch Series.

Launch Series er en specialudgave af modellen Long Range AWD med firehjulstræk, hvor man får hurtigere acceleration end i den almindelige Long Range AWD, særlige emblemer, paneler i kunstigt ruskind og andet udstyr.

Launch Series-versionen er en dyr model med en pris på 459.990 kr., mens priserne på de almindelige og mere folkelige udgaver endnu ikke er på plads. De almindelige Model Y-versioner kommer først på et senere tidspunkt – og det samme gør priserne.

Hvis man vælger at hoppe en tur ind på Tesla-hjemmesiden for at konfigurere en ny Model Y, skal man være opmærksom på, at det altså kun er Launch Series-varianten, der er den faceliftede. De øvrige varianter og priser er den gamle Model Y, som Tesla nu kalder Model Y Legacy.

Model-Y-2-Feature-Carousel-Slide-2-Detour-Desktop-CN.png
Model-Y-2-Feature-Carousel-Slide-3-Arcade-Desktop-CN.png
Model-Y-2-Along-the-Way-Desktop-CN.png
Model-Y-2-End-of-Page-Desktop-CN.png

Skærm ved bagsædet og ny affjedring

Det er interessant, men også skuffende, at Tesla kun vælger at fortælle om den specielle og dyre Launch Series og ikke de regulære versioner, der for mange mennesker er de væsentlige. Selv om Tesla i første omgang kun lancerer Launch Series, vil vi meget hellere kende priser og data på de almindelige versioner.

Launch Series-udgaven har en rækkevidde op til 568 kilometer, som viser en forbedring i forhold til den gamle Long Range med firehjulstræk, som havde en WLTP-rækkevidde op til 533 kilometer. Det tyder på, at alle nye modeller vil have lidt længere rækkevidde end før, men det får vi at se, når Tesla prissætter basisudgaverne. Klikker man på de gamle modeller i konfiguratoren, Legacy-modellerne, vil man se, at rækkevidderne er justeret. Long Range RWD er bl.a. reduceret fra 600 til 565 kilometer.

Da vi først kunne fortælle om den faceliftede Model Y for et par uger siden, var det uden væsentlig viden om, hvad faceliftet rent faktisk omfattede. Med de danske priser er der heldigvis kommet langt mere information.

NewModelY_83.jpg
NewModelY_91.jpg
NewModelY_95.jpg
NewModelY_96.jpg

Model Y har fået en såkaldt “andengenerations affjedring”, der som ved faceliftet af Model 3 skal forbedre affjedringskomforten. Vejstøj er reduceret 22 procent, og vindstøj er reduceret med 20 procent. Der er kommet et ekstra frontkamera for øget sikkerhed (nu er der i alt otte kameraer), op til 15 højttalere i stedet for 13 – og bagklappen har fået en Hyundai-funktion: den åbner automatisk, når man nærmer sig.

Ruderne har fået en metallisk overflade, som skal reflektere 26 procent mere sollys og forhindre opvarmning af kabinen. I kabinen er der nye materialer, 8″ touchscreen ved bagsædet – og så Tesla har valgt, at stilken til blinklysene skulle overleve og ikke blive til knapper i rattet, som de er i Model 3.

Så snart der kommer priser på flere Model Y-udgaver, vender vi tilbage med mere information.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: