Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Af: Johannes Hartkopf-Mikkelsen / d. 2. januar 2018
Det har været sin sag at bestille ny firmabil i den sidste del af 2017. Spørgsmål om beskatningsgrundlag og de totale omkostninger ved at lease bilen blev i en periode mødt af tavshed hos flere leasingselskaber. Og selvom der nu er klarhed over reglerne, er der lige knap klarhed over konsekvenserne endnu.
Som bruger af bilen kan man dog glæde sig over, at beskatningsgrundlaget for mange firmabiler er faldet som følge af nye satser for registreringsafgift. Til gengæld skal leasingselskaberne nu beregne bilens markedsværdi, når den er fire måneder gammel. Med mindre leasingselskabet tager risikoen på sig, kan det ende med at få konsekvenser for, hvor stor en bil en medarbejder får lov til at vælge.
LÆS OGSÅ: Leasing: Nu kan du køre 200-hestes GTI for en slik
Her er de samlede omkostninger ved at lease bilen – også kendt som TCO (total cost of ownership) – afgørende for, hvor meget arbejdsgiveren skal betale for at holde bilen kørende. Bilbasen har spurgt en række leasingselskaber, hvad en leasingtager kan forvente fire måneder inde i kontrakten.
– Vi må vente, til vi har lavet de første genberegninger, før vi kan svare entydigt på det spørgsmål, siger Michael Olsen, adm. direktør i Leaseplan.
Omvendt lyder beskeden fra fx ALD, at kunderne vil blive holdt skadefrie uden forbehold.
– Vi tager risikoen. Det er det, vi lever af, siger kommerciel direktør Michael Jensen.
INSPIRATION: Søg efter fede firmabiler på Bilbasen
– Beskatningsgrundlaget er afgørende for, om en bilen ligger inden for firmabilistens privatøkonomiske rammer.
– For arbejdsgiveren er det derimod de totale omkostninger ved at lease bilen, også kendt som TCO (total cost of ownership), der sætter grænsen for, hvor dyr en bil medarbejderen får lov til at vælge fra listen.
– TCO kan vise sig at blive højere efter fire måneder, imens beskatningsgrundlaget altid vil forblive det samme, som det var ved kontraktens indgåelse.
Når en firmabil kan risikere at stige i værdi efter fire måneder, hænger det sammen med, at der er forskel på listeprisen på en given bil og så den pris, som leasingselskabet betaler for bilen med en klækkelig flåderabat.
LÆS OGSÅ: Forstå de fire fælder ved flexleasing
For når bilens værdi skal genberegnes, er det ud fra markedsprisen. Hvis den er højere end bilens flådepris fra ny, skal leasingselskabet betale mere i registreringsafgift for resten af leasingperioden.
– Vi må forvente, at bilens pris vil gå op, men det er helt ærligt meget svært at sige endnu, siger Thomas Bardram, direktør i leasingselskabet Arval, som dog indtil videre har besluttet at tage risikoen i de kontrakter, der bliver indgået.
Leasingsselskaberne har to muligheder, når de skal fastsætte værdien af en fire måneder gammel bil. Enten kan de gå skematisk til værks, ellers også kan de forsøge at skønne, hvad markedsværdien er.
– I starten vil mange biler blive vurderet efter skematiske satser. Men skatteministeriets intention er, at op mod 90 pct. af bilerne skal vurderes efter det markedsbaserede skøn, siger Jan Lang, analytiker på Bilbasen.
Han forklarer, at den skematiske fremgangsmåde er tiltænkt de tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag på markedet. Det kunne fx være 2018-udgaven af en Corvette. Her kan et leasingselskab gøre brug af forskellige satser, som ender med en procentuel afskrivning af bilen.
LÆS OGSÅ: Køb eller leasing? Se hvad der bedst kan betale sig
Hvis der i en anden situation er et godt udbud af 12 måneder gamle tilsvarende biler, er der ikke noget skema for, hvor meget mere en fire måneder gammel bil er værd.
– Det er også derfor, at det udførligt hedder et ”skøn” i de praktiske retningslinjer, som Skat sender ud, siger Jan Lang.
Kort tid efter, at de nye leasingregler var faldet på plads, sænkede flere mærker, heriblandt Jaguar, BMW og Volvo, de priser, som Hr. og Fru Jensen bliver mødt med hos forhandleren. For eksempel faldt prisen på en Volvo V60 D4 aut. med 117.323 kroner, så den landede på 409.773 kroner.
Påskuddet for prisnedsættelserne var at få ryddet op på lagrene, efter at den lange periode med usikkerhed om de nye regler havde haft en afskrækkende effekt på kundernes iver efter at købe nye biler.
LÆS OGSÅ: Kongen af premium: Stor brugttest af BMW 5-serie Touring
De lavere udsalgspriser gør dog en forskel for leasingselskaberne. Det mindsker nemlig forskellen på detailprisen og den pris, leasingselskaberne betaler for bilerne. Dermed bliver det nemmere at spå om, hvad markedsprisen er efter fire måneder.
Endnu kender ingen de nøjagtige konsekvenser af de nye regler, og branchen bliver først for alvor klogere, når de første genberegninger finder sted i begyndelsen af 2018. Indtil da bliver det spændende at se, om også importørerne af biler i de mindre segmenter sætter udsalgspriserne yderligere ned for at imødekomme den udfordring, leasingselskaberne står over for.
Leaseplan // Adm. direktør Michael Olsen:
– Vi må vente, til vi har lavet de første genberegninger, før vi kan svare entydigt på det spørgsmål. Jeg vil tro, at vi ender med at tage risikoen. Men indtil vi har lavet de første genberegninger, bliver det en konkret vurdering af risikoen i hvert enkelt tilfælde.
Nordania // Kasper Andersen, forretningsområdechef:
– Der sker ikke noget. Leasing drejer sig i sagens natur om at tage risikoen.
ALD og NF Fleet // Michael Jensen, kommerciel direktør:
– Vi tager risikoen. Det er det, vi lever af.
Autolease // Lars Bro-Rasmussen, salgsansvarlig:
– Vi garanterer leasingydelsen uanset størrelsen på bilen. Det er jo en del af kongstanken ved leasing, at en virksomhed kender TCO-grænserne for deres medarbejderes biler.
Arval // Thomas Bardram, direktør:
– Vi sender tilbud ud i markedet i dag, hvor vi står på mål for prisen i hele kontraktens løbetid. Det tror jeg, bliver ved med at være standarden i branchen. Men det kan godt være, at den samme bil vil have en højere TCO i en ny kontrakt om fire måneder, end den har i dag, fordi vi i mellemtiden er blevet klogere på, hvad genberegningen får af konsekvenser.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.