2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_4
Nyheder
2. februar 2024

Ford Mustang V8 med 446 hk til under 1 million kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

For den helt store og vulgære amerikanske oplevelse er der nu en ny Ford Mustang. Den kommer som GT med V8-motor med 446 hk – eller som mørkets fyrste, Dark Horse, med 453 hk.

TEKST Morten Bek FOTO PR

En ny Ford Mustang er klar til vilde ridt på det europæiske kontinent. Nej, ikke den elektriske Mustang Mach-E, som folkene hos Ford burde have været voksne nok til at kalde noget andet – men den originale, ikke-elektrificerede, braldrende og vulgære sportsvogn.

Mustang fylder 60 år i år. Den første blev præsenteret i 1964, og dengang og helt frem til 2015 blev Mustang slet ikke importeret af Ford til Europa.

Det begyndte med den forrige generation Mustang, som næsten 400 danskere har købt mellem 2015 og 2022. Med den nye fortsætter Ford med en sportsvogn, hvor eneste elektrificering er 12V-batteriet, og drivkraften er en stor V8-motor.

Helt ny er Mustang ikke, men design, interiør og meget andet er helt nyt, og da den forrige ikke fejlede noget, er det et godt kompromis. Den fås igen som coupé og cabriolet, begge under GT-titlen og med V8’eren.

Og hvad skal en Mustang med V8-motor så koste i 2024? Det viser sig, at den skal koste 948.274 kr. Og hvis man går efter den mørke, dystre og mere dynamisk fokuserede Mustang Dark Horse, kommer man af med 1.164.669 kr.

2024_FORD_MUSTANG_CONVERTIBLE_4
2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_3
2024_FORD_MUSTANG_COUPE_02
2024_FORD_MUSTANG_COUPE_04

V8’eren er på 5 liter, og der er 446 eller 453 hk under hjelmen

Mustang GT har en ny 5-liters V8-motor, som kan vælges med enten en manuel gearkasse (hurra!) eller en 10-trins automatgearkasse. Den nye motor yder 446 hk og 540 Nm, og uden at vi har mødt den, er vi sikre på, den kan lave noget larm. Ikke så meget larm som hjemme i USA, for i EU har vi langt strengere regler for, hvor meget biler må larme.

GT-modellerne kommer med 19″ alufælge, spærredifferentiale, Brembo-bremser og en ny digital oplevelse med 12,4″ digital instrumentering og 13,4″ SYNC 4-infotainment. Standard er også Drift Brake: selv om Mustang nu har elektronisk håndbremse, har den et traditionelt håndbremsegreb, og systemet tillader, at man låser bremsen, så man kan lave heftigt hjulspind, hvis man har penge til overs til dæk.

2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_3
2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_9
2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_7
2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_8
2024_FORD_MUSTANG_DARK-HORSE_6

Mustang Dark Horse, der kun kommer som coupé, er lavet som en mørk og ondsindet Mustang, men mest af alt er den lavet til banekørsel. Den er opgraderet på rigtig mange måder i forhold til GT-modellen, så den kan klare et angreb på en racerbane.

Den nye Gen IV-motor har stort set samme ydelse som i GT-modellerne (opgraderet fra 446 til 453 hk), men den er optimeret, så den kan klare presset under banekørsel. Indsugningen giver motoren langt mere luft, og der er større og mere effektiv køling – og separat køling af bagakslen.

Dark Horse kan man vælge med 10-trins automatgear, men det ville være underligt at springe den manuelle gearkasse over. Prisen for Mustang Dark Horse ligger, som nævnt længere oppe, på 1.164.669 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: