Af: Ebbe Sommerlund / d. 30. august 2017
Nettet har gjort det nemt at sælge bilen selv. Men selv om det er nemt, så har det også gjort konkurrencen større – det betyder at du med de rigtige greb kan gøre din mere interessant.
Lad os bare sige at billederne er det vigtigste ved din annonce – altså lige efter prisen. Men teksten har også en del at sige. Hvis ikke du fylder lidt på, virker det mistænkeligt.
Den gode annoncetekst fremhæver de vigtigste ting ved bilen. Det kan for eksempel være to-zones klima, fartpilot, LED-lygter, adaptiv fartpilot også videre. De fleste skipper nemlig udstyrslisten først og går direkte i billederne og derefter teksten. Derfor er det en god ide at have begge steder.
Gode fotos er første trin. Foto: Karsten Lemche
Sæt ord på det positive om bilen
Fortæl gerne at det er en dejlig familiebil, langtursbil, sjov bil og så videre, hvis den er det naturligvis.
Hvis alle service er overholdt, så skriv også det. At bilen er kørt af en 67-årig dame er en vanlig floskel – vi ved ikke helt, hvad det skulle fortælle. Måske er hun koblingsrytter, måske er hun wannabe racerkører, måske har hun kun kørt småture – det er ikke til at vide.
Beskriv også ekstraudstyr og om bilen har fået skiftet fx tandrem for nylig. Mens det er positive ting, så er det måske sværere at få det negative ud gennem fingrene:
Beskriv ridser korrekt, hvis ikke du vil stemples som uærlig
Ikke noget med at lyve
Vær ærlig og fortæl om eventuelle skader, der gør din annonce og dig mere troværdig. Hvis først køber kommer ud og ser at du har undladt fejl og mangler, så er det svært at have tillid til at du har beskrevet resten korrekt og ikke skjuler noget.
Det er de færreste forundt at have en komedie-forfatter i fingrene, men hvis du har, så vær bare humoristisk – giv den gas og del annoncen på Facebook og Twitter. Hvis ikke du har de talenter, så bare rolig – mange tusind mennesker sælger deres bil på Bilbasen ved bare at beskrive bilen, som den er.
Relaterede artikler:
Guide: De 5 vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil
Guide: Salgsprocessen, når du sælger bilen
Guide: Sikker betaling, når du handler bil
Undgå svindel, når du handler bil
Sådan sælger du din bil hurtigt
