juni 11, 2019

Video: Hidsig havetraktor fra Honda slår græs med 243 km/t

Det er ikke for sjov, den har fået navnet “Mean Mower”. Med motoren fra et bæst af en motorcykel har den heftige havetraktor netop sat ny rekord som den hurtigst accelererende plæneklipper. Her kan du se en video fra det lynhurtige rekordforsøg.

Af: Esben Skrumsager / d. 11 juni 2019

Honda har netop sikret sig en noget overraskende plads i Guinness World Record. Den japanske virksomhed – der blandt andet producerer biler, motorcykler og græsslåmaskiner – er nu indehaver af rekorden for den hurtigst accelererende plæneklipper fra 0 til 100 mph (160 km/t). Ja, det er tilsyneladende en disciplin.

Bæstet bag rekorden hedder ‘Mean Mower’, og den er udstyret med en 192-hestes motor fra firmaets CBR 1000 RR Fireblade SP-motorcykel.

Banker superbiler på plads

Bag rattet på den hidsige havetraktor kunne racerkøreren Jess Hawkins sætte rekorden på Lausitzring i Tyskland, hvor hun og plæneklipperen præsterede at accelerere fra 0 til 160 km/t ad to omgange med et gennemsnit på 6,29 sekunder. Det gør den nye Mean Mower hurtigere end en Audi R8, Aston Martin DBS Superleggera eller Ferrari Portofino. Og ingen af ​​dem kan altså slå græs.

For jo, for at få fingrene i rekorden, skulle Honda bevise, at Mean Mower virkelig var i stand til at klippe en græsplæne. Til dette formål har den to elektriske motorer, der driver et sæt kulfiberklinger.

Her kan du se hurtige video fra rekordforsøget:

Ifølge Honda var topfarten i rekordforsøget på hele 151 mph (243 km/t). Så der går næppe længe, før de også nupper den officielle rekord som verdens hurtigste plæneklipper målt på topfart. Den har nordmændene fra Viking/STIHL ellers siddet på med 134 mph.

Frisk på at gøre dem kunsten efter? Hos vores venner på DBA er der masser af havetraktorer og plæneklippere til salg. SE DEM HER.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS