Mest elegante Sportback fra Audi er den nye Q5 Sportback. Ærgerligt, den ikke er elektrisk
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det kinesiske bilmærke Hongqi introduceres i Danmark med en kæmpe elektrisk SUV, som skal være mere med til at opbygge et image end et stort salg.
Den store E-HS9 introduceres nu hos 14 danske forhandlere, som er spredt over hele landet, og i 2024 kommer en helt ny og mindre model, som både i størrelse og pris vil tiltale flere danske bilkøbere.
LÆS OGSÅ | Hongqi E-HS9 på vej til Danmark
E-HS9 starter ved 795.000 kr. for basismodellen Comfort med 435 hk og 7 sæder, og topmodellen Exclusive+ med batteri på 120 kWh og 6 sæder er den dyreste kinesiske bil på det danske marked: 1.200.000 kr.
På privatleasing, som kunne være interessant for flere danskere, fås E-HS9 til priser fra 9.995 kr. om måneden, med en engangsbetaling på hele 74.995 kr., for Premium-modellen med 551 hk.
E-HS9 lander hos forhandlerne i fire versioner. Jo højere udstyrsvariant man vælger, jo flere hestekræfter og jo større batteri får man med.
Basismodellen E-HS9 Comfort til 795.000 kr. med batteri på 84 kWh har en rækkevidde på middelmådige 395 kilometer, 435 hk og firehjulstræk, og udstyr som panoramaglastag, metallak (hvid), 21″ alufælge, digital instrumentering med 16″ skærm, infotainment med 16″ skærm, indtræk i Alcantara/kunstlæder, 360 graders kamera, stor sikkerhedspakke og aut. klimaanlæg med fire zoner er standard.
LÆS OGSÅ | XPeng opgraderer i Danmark med ny G9 og forfinet P7
E-HS9 Premium til 955.000 kr. har et større batteri på 99 kWh, som giver den 551 hk stærke bil en rækkevidde på 465 kilometer. På privatleasing er engangbetalingen 74.995 kr. og den månedlige ydelse på 9.995 kr., men det inkluderer kun 10.000 kilometer om året (Clever-standardinstallation af ladeboks inkluderet). Døre med soft close-lukning, matrix-LED-forlygter og klimaanlæg på 3. sæderække er standard.
E-HS9 Exclusive med samme motorydelse, batteri og rækkevidde som Premium-versionen koster 1.060.000 kr. og på privatleasing 74.995/11.495 kr. Exclusive kommer med seks sæder (kaptajnstole på midterste række), luftaffjedring, 16″ underholdningsskærm foran passagersædet, læderindtræk og forsæder med massage og ventilation.
LÆS OGSÅ | Test: Lækker BYD Tang mangler et prishug
Finere og dyrere end E-HS9 Exclusive+ bliver det ikke. Til 1.200.000 kr. er topmodellen udstyret med samme 551 hk som Premium og Exclusive, men her er batteriet på 120 kWh og rækkevidden oppe på 515 kilometer.
I forhold til Premium-udgaven får man 22″ alufælge, flere højttalere til lydanlægget, men merprisen køber mest af alt det store batteri.
Brugte elbiler til salg på Bilbasen
Se flere brugte elbiler til salg på Bilbasen
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Inden udgangen af 2024 afslører DS Automobiles sin første nye model siden 2021. Den nye crossover-coupé bliver en elbil med rækkevidde omkring 750 kilometer.
Få ting afslører, at der er tale om den nye Panamera. Men under huden gemmer sig et større batteri i plug-in varianterne og en ret vild undervogn.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.