Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
AF: Bilbasen Blog
I dette blogindlæg kan du læse om:
Uanset om du køber en brugt bil eller ny bil, er det en god ide at være opmærksom på bilens værditab. Biler taber nemlig helt automatisk værdi, imens de kører. Det gælder for alle mærker, også selvom du kører forsigtigt og passer på din bil efter alle kunstens regler.
Værditabet kan dog variere meget afhængigt af mærke og model. I denne artikel kan du blive klogere på bilers generelle værditab, og hvilke mærker og modeller du skal gå efter, hvis du vil købe biler med mindst værditab.
Værditabet på biler afhænger af flere faktorer, inklusiv den aktuelle efterspørgsel på biler, brugte biler eller bestemte mærker.
Generelt er det dog en god tommelfingerregel, at en bil vil miste omkring 10 procent af sin værdi pr. år med 20.000 kilometers kørsel om året.
Dette gælder især, hvis det er en forholdsvist eftertragtet bil. Hvis der derimod ikke er stor efterspørgsel efter det præcise bilmærke eller bilmodel, kan værditabet være et par procent højere.
Hvis du normalt synes, at det er rigtigt træls, at din bil bliver mindre værd, skal du faktisk overveje at slå til lige nu. En nylig opgørelse baseret på udbudspriser på Bilbasen viser nemlig en voldsom nedgang i værditabet på stort set alle biler. Det betyder, at biler bredt set holder deres pris meget bedre end tidligere.
Hvor man tidligere regnede med, at biler tabte omkring 30-40 procent af deres værdi i løbet af en periode på tre år (med 60.000 kilometer), ligger værditabet i 2023 omkring 20 procent for tre år og 60.000 kilometer. Det betyder, at du kan drøne rundt i din bil uden at føle, at du kyler helt så mange penge ud af vinduet.
Det “nye normal” inden for værditab på biler skyldes, at produktionen af nye biler er kommet ekstremt langt bagefter efterspørgslen. Det betyder, at biler er blevet dyrere i købspris, men de er til gengæld også langt mere værdifaste.
Som sagt er det næsten alle typer biler, som holder deres værdi rigtigt godt for tiden.
Der er dog nogle typer, som holder deres værdi særligt godt. Eksempelvis er mikrobilerne – eksempelvis Toyota Aygo – i nogle tilfælde så eftertragtede, at de brugte modeller ender med at blive solgt til en højere pris, end da bilen blev købt fra ny.
Og så er biler med syv sæder – eksempelvis Dacia Jogger med syv sæder – også ekstremt værdifast for tiden. Det skyldes igen, at der ikke bliver produceret særligt mange syv sæders-modeller, men efterspørgslen er tårnhøj.
Som tidligere nævnt har de seneste år budt på nogle interessante nye tendenser inden for værditab på biler. Det skyldes helt grundlæggende, at produktionen af nye biler ikke kan følge med efterspørgslen, hvilket skaber et marked, hvor købspriserne er forholdsvist høje både på nye og brugte biler, imens værditabet til gengæld er lavt.
Sætter vi en lille parentes om ovenstående, er det generelt stadigvæk sådan, at værditabet er størst for nye biler. En ny bil mister en stor del af sin værdi i løbet af det første år på vejen. I gennemsnit kan man forvente, at en ny bil vil miste omkring 20 procent af sin værdi i løbet af det første år. Efter tre år vil bilen typisk have mistet op til 30-40 procent af sin oprindelige værdi.
Derfor kan man også sige, at brugte biler allerede har gennemgået størstedelen af deres værditab. Når man køber en brugt bil, kan man derfor ofte få meget mere for pengene end ved køb af en ny bil. Selvom brugte biler stadig vil miste værdi over tid, vil værditabet være lavere end for en ny bil. Værditabet på en brugt bil vil typisk være omkring 10 procent om året.
Dog er der forskel på værditabet for brugte biler, afhængigt af bilens alder, mærke og model. Ældre biler vil typisk have et lavere værditab end nyere biler, da de allerede har mistet en stor del af deres værdi. Det samme gælder for biler af mindre populære mærker og modeller.
Det er derfor vigtigt at overveje, hvad der er den bedste løsning for ens økonomi. Hvis man vil undgå det største værditab, kan det være en god idé at købe en brugt bil. Hvis man derimod vil have en bil med de nyeste teknologier og funktioner, kan en ny bil være den bedste løsning, selvom man skal være forberedt på et større værditab.
Når du køber en bil, kan det være fristende at tilkøbe ekstraudstyr for at gøre kørslen mere komfortabel og behagelig. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at ekstraudstyr sjældent er en god investering, når det kommer til bilens værditab. I stedet for at tilføje ekstra luksusinteriør, parkeringssensorer, GPS eller fartpilot, bør du overveje, om du virkelig har brug for det i din daglige kørsel.
På brugtbilsmarkedet vil du ofte ikke kunne få tilstrækkelig kompensation for det ekstraudstyr, som du har tilføjet til bilen. Det betyder, at du i sidste ende kan tabe penge på at investere i ekstraudstyr. Hvis du alligevel beslutter dig for at tilkøbe ekstraudstyr, bør du kun gøre det, fordi det vil gøre kørslen mere behagelig for dig selv i den periode, hvor du har bilen.
Husk også, at hvis du overvejer at sælge din bil i fremtiden, kan det være en god idé at vælge en standardfarve, da den vil have et bredere marked og potentielt give dig en højere værdi på brugtbilsmarkedet.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.