juni 2, 2021

Hvad koster det at tanke en brintbil?

Brintbiler er forholdsvist dyre i købspris, men ved du, hvad det koster at tanke en brintbil? Det kan du blive klogere på i denne artikel, hvor vi undersøger brændstoføkonomien i brintbiler.

Af: Bilbasen Blog / d. 2. juni 2021

Brintbiler er dyre i købspris. På nuværende tidspunkt skal du regne med at betale 400.000 – 600.000 kroner for en ny brintbil.

Men hvad koster det at tanke en brintbil?

Det koster omkring 600-800 kroner at lave en fuld optankning af en brintbil.

Afhængigt af hvilken brintbil, det drejer sig om, og hvordan du kører bilen, kan en brintbil køre omkring 100 kilometer per 1000 g. brint. Tankene i brintbiler kan rumme omkring 5500 g. brint sammenlagt afhængigt af modellen (den nye Toyota brintbil Mirai kan eksempelvis rumme 5600 g. brint).

1000 g. brint koster omkring 109 kroner.

Regnestykket ser sådan her ud: 5,5 kg brint x 109 kroner = 599,50 kroner for en fuld optankning. På 5,5 kg brint kan en brintbil som regel køre omkring 500-600 kilometer.

Prisen for en fuld optankning af en brintbil ligger i nærheden af prisen på en fuld optankning af benzinbiler. “Brint sælges i dag til en pris pr. kørt kilometer, som er tilsvarende den for benzin,” skriver brintbiler.dk i sin oversigt over brinttankstationer i Danmark, og det er formentlig en realistisk tommelfingerregel for, hvad det koster at tanke en brintbil: Cirka det samme som benzinbiler. Dog en lille smule til den dyre side.

Det tager i øvrigt 3-5 minutter at lave en fuld optankning af en brintbil.

Ikke noget at spare på brændstof

Brintbiler er dyre i købspris, men på nuværende tidspunkt får du svært ved at vinde dine penge tilbage på brændstoføkonomien. Brændstof koster det samme, som det gør ved benzinbiler.

LÆS OGSÅ | Hvad er en brintbil?

Som tingene er lige nu, skal du skal vælge en brintbil af to grunde: rækkevidde og klima. I krydsfeltet mellem de to hensyn kan brintbilen virkelig noget specielt.

Er du på udkig efter en brændstoføkonomisk bil, giver det bedre mening at købe en plugin-hybridbil. Plugin-hybrider er til gengæld ikke en ligeså grøn løsning som den CO2-neutrale brintbil.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS