marts 19, 2020

Hvilke bilejere klapper, når flyet lander?

Er du i tvivl om hvilket bilmærke, der passer til dig, så find svaret i denne “test”. Den er både nem, overskuelig og helt fri for logik.

Af: Ebbe Sommerlund  / d. 19. marts 2019

Advarsel! Dette er ikke en rigtig test. Du bliver ikke klogere af at læse den. Du bliver kun præsenteret for journalistens dumme fordomme om bilejere. Du kan være enig. Du kan være uenig. Fortsæt læsningen på egen risiko. Bilbasen tager ikke ansvar for journalistens holdninger – de står for egen regning.

Her begynder artiklen:

Jeg bliver ofte spurgt til råds, når andre mennesker skal kigge efter bil. Som regel spørger jeg om hvilke praktiske behov, der skal opfyldes og hvad kørselsbehovet er. Men jeg spørger også om hvilke mærker, spørgeren foretrækker. Det er ikke altid, folk selv kender deres fordomme, men det er sket flere gange at jeg har foreslået en Kia Ceed til mennesker, som starter med sætningen: Jeg er helt ligeglad med hvilket mærke det er – det skal bare være den billigste med mindst mulig bøvl. Jeg går slet ikke op i køreegenskaber.

Når jeg så siger Kia Ceed, så skal de pludselig ikke have en koreansk bil. Den type skal stensikkert heller ikke have en Skoda.

Selv er jeg fyldt med fordomme om bilejere og bilfabrikker. For eksempel er jeg sikker på at Peugeot tænker at de med den nye, flotte 508 er gået på jagt efter kunder blandt Audi og BMW-ejere. Man kan tvivle på om de lykkes med missionen, men jeg er sikker på, at de har omvendt mindst én tidligere BMW-ejer. I hvert fald kørte jeg fem kilometer efter en Peugeot 508. Der var masser af sving i t-kryds. Peugeoten blinkede ikke én eneste gang.

Nå, men nu til ”testen” – fuldstændig uvidenskabeligt funderet på mine egne fordomme om bilejere.

 

Hvis du elsker, når naboen kigger misundeligt efter din bil:

BMW, Audi og Mercedes.

Hvis du kender mere end ét mærke af kaviar:

Rolls Royce, Aston Martin eller Bentley.

Hvis du klapper af piloten, når flyvemaskinen lander:

Toyota, Kia, Hyundai, Skoda.

Hvis det går rigtig godt i arkitektfirmaet, men du ikke interesserer dig for biler:

Audi A6 (Sikkert med S-line udstyr og firecylindret motor).

Hvis du ved mere om litteratur end om biler:

Renault, Peugeot eller Citroën.

Hvis det altid er de andre, der tager fejl:

Tesla. Alternativt andre elbiler.

Hvis dit VVS-firma går virkelig godt:

Mercedes-AMG.

Hvis du ikke gider have det samme som alle andre, men godt kan lide biler:

Honda, Mazda og Alfa Romeo.

LÆS OGSÅ: 8 virkelig dumme ting i biler

Hvis du simpelthen ikke orker at bruge blinklyset, når du skal dreje:

BMW.

Hvis du kan morse ”flyt dig – NU! ” med det lange lys:

BMW.

Hvis du parkerer på handikapparkering uden at være handicappet eller parkerer på flere pladser:

Audi Q7 eller Q8.

Hvis du gerne vil miljøbevidst ud, men ikke gider noget besvær (med ladekabler eller teknikken):

Toyota Hybrid.

Hvis du elsker, at du ikke selv skal skifte gear, men er ligeglad med at motoren lyder som en scooter:

Toyota Hybrid.

Hvis du mener, at du har RET til at overhale med 95 km/t i ydersporet på motorvejen:

Alle mikrobiler og Skoda og Hyundai.

Hvis du kun køber skævhals (J.P. Chenet) eller tilbudsvin fra Chile i seksstykskasser til 180 kr. kassen:

Toyota, Hyundai og Kia.

Hvis du tror, at klimaet reddes dobbelt så hurtigt med to elbiler i garagen:

Tesla.

Hvis du tænker: Den kører godt. Ligesom en sofa på hjul:

Citroën.

Hvis du tænker: Den kører godt. Sportsligt, præcist og lækkert:

Alfa Romeo Giulia, Ford Focus ST og BMW M.

LÆS OGSÅ: Sjove ting folk skriver i bil-annoncer (Part 4)

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS