april 26, 2019

Mindre CO2: Danske Volvo-ejere kan nu tanke fossilfrit diesel

Volvo åbner nu op for, at skandinaviske Volvo-ejere kan tanke den fossilfire og fornybare HVO100 diesel. Andre bilproducenter som Renault, Mercedes, Peugeot og Citroën har også godkendt det nye brændstof, der kan nedsætte CO2 udledning med 90% – du kan bare ikke fylde din bil med det i Danmark.

Af: Simon Hallenslev / d. 26. april 2019

Volvos godkendelse af det fornybare diesel betyder, at danske Volvo-ejere nu kan hælde fossilfrit HVO100 i tanken. Volvoerne der kan klare den nye diesel, skal tidligst være fra 2015 og forsynet med Volvos egen firecylindrede dieselmotor.

Kører du Volvo XC90 fra 2015, S90 eller V90 fra 2016, XC60 fra 2017 eller V60 fra 2018, kan du altså nu nedbringe din CO2 udledning markant.

LÆS OGSÅ | Grøn samvittighed: Her er de reneste dieselbiler du kan købe

Problemet er bare, at du kun kan finde brændstoffet i Sverige. Vi kigger nærmere på HVO100, hvorfor du ikke kan tanke det i Danmark og på hvad det kan gøre for din Volvo, hvis du alligevel er i Sverige.

HVO.. Hva’ for noget?

HVO står for Hydrogenbehandlet Vegetabilsk Olie, der er et fuldstændigt fornybart diesel-alternativ. Det er baseret på fedtaffald eller restprodukter fra blandt andet skov- og fødevareindustrien.

HVO100 er derfor et syntetisk diesel fremstillet af 100% fornybare råmaterialer, som ikke frigiver noget nyt kuldioxid i atmosfæren.

Det skal hertil understreges, at når bilproducenterne godkender det nye fossilfri diesel, er det typisk til nyere motorer efter gennemgribende tests. Det er altså derfor ikke alle og enhver, der kan hælde fornybar suppe på dieselhakkeren.

LÆS OGSÅ | Er forbud fremtiden? Her er eksperternes dom over dieselbilerne

Et køretøj der tankes med HVO100, kan få reduceret sin CO2-udledning med op til 90% sammenlignet med almindelig diesel.

Tændvilligheden i HVO100 er også højere end almindelig diesel, hvilket giver en mere effektiv og renere forbrænding, som kan øge motorkraft og som reducerer sod.

Det nye syntetiske diesel er en relativt ny ting til personbiler, mens det blandt tungere dieselkøretøjer som busser, lastbiler og byggemaskiner er mere udbredt.

Fossilfri fremtid i Danmark?

Når producenter som Volvo og Renault godkender HVO100 til personbiler, gælder godkendelserne i henhold til europæisk standard EN15940. En standard der sikrer, at indholdsstofferne i de kemiske brændstoffer er som de skal være.

I Sverige er det derfor muligt at tanke rent biodiesel brændstof i form af HVO100 eller blandet 50/50 med almindelig fossil diesel, som stadig giver en markant reducering af CO2 udslippet.

LÆS OGSÅ | Nu stiger skrotpræmien på din gamle dieselbil

Men i Danmark er der gået elbil i den. Det giver i princippet god mening, når vi ser, at vi har et overskud af vind-og solenergi, mens batterierne bliver konsekvent billigere at smide i biler.

Elbiler er bare ikke nødvendigvis lykken for alle. Danskere der kører mange tusind kilometer årligt, har brug for længere rækkevidde – og de har ikke tid til timelange opladningstider. Til dem kunne HVO100 være et miljørigtigt alternativ.

Men så længe elbiler anses som den hellige gral i Danmark, er forskning, udvikling og godkendelse af biobrændstoffer til personbiler længe undervejs. Måske de seneste godkendelser af Volvo, Renault, Mercedes, Peugeot og Citroën sætter skub i processen.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Artikler om gamle såvel som nye biler, de seneste nyheder til bilentusiaster og afsendelse af Bilbasens nyhedsbrev er det, som Simon roder med.

I sit arbejde på Bilbasen kombinerer Simon en brændende passion for biler med sin viden fra Copenhagen Business School. Når artiklerne forfattes, er det derfor ikke kun med en dybtliggende interesse for biler, men også med omtanke for ting som SEO-optimering og korrekt markedskommunikation.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS