Woman near electric car. Vehicle charged at the charging station.
Forbrugerstof
27. august 2021

Hvor kan man lade sin elbil op?

Skal du til at købe din første elbil? Så har du sikkert overvejet, hvor man kan lade sin elbil op. Du kan enten lade op via et kabel eller ladeboks derhjemme eller offentligt tilgængelige ladebokse. Få det fulde overblik over, hvor man kan lade sin elbil op her.

Af: Bilbasen Blog / d. 27. august 2021

“Hvor kan man lade sin elbil op?”. Hvis du overvejer at købe en elbil, er det helt sikkert et af de spørgsmål, du stiller dig selv. Det skal nemlig være nemt og bekvemt at få strøm på. Ellers kan elbilen ikke dække dit daglige kørselsbehov.

Når du køber en elbil, skal du finde ud af, hvordan du vil lade din elbil op. Der findes i udgangspunktet to metoder: Du kan lade din elbil op derhjemme med et såkaldt mormorstik eller en privat ladeboks.

Eller du kan lade din elbil op ved en af de offentligt tilgængelige ladebokse, som du kan finde i hele landet.

COLOURBOX15138601.jpg

Overblik: Hvor kan man lade sin elbil op?

Et af de bedste redskaber, når du skal finde ud af, hvordan du kan lade din elbil op offentligt, er plugshare.com.

Plugshare er et globalt og søgbart kort over offentlige ladebokse til elbiler og har over 440.000 ladebokse registreret i sit kort. Når du bruger Plugshare, er det på mange måder ligesom Google Maps. Du skriver ind i søgefeltet, hvor du befinder dig, og så viser Plugshare, hvor man kan lade sin elbil op.

LÆS OGSÅ | Hvad koster det at lade en bil op hjemme?

Når du bruger Plugshare, kan du i øvrigt se hvilke udbydere, der står bag de enkelte ladebokse og hvilke stik de forskellige ladebokse på kortet fungerer med. Derfor undgår du at køre forgæves, hvis udbyderen og specifikationerne ikke passer til din bil. Det er dog sjældent, at en nye elbil ikke passer i stort set alle ladestandere.

Du kan tilgå Plugshare via browser, men du kan også downloade Plugshare som app til din smartphone. Appen er gratis og har en samlet rating på 4,5 stjerner i Appstore.

Apropos Google Maps. Efterhånden har Google Maps registreret rigtig mange offentligt tilgængelige ladebokse i sit kort. Du finder ladeboksene under oversigten til “tankstationer”.

Fiat 500e – Ladestander

Kan jeg lade min elbil op på farten?

Hvis du bruger mormorstik eller får monteret en ladeboks derhjemme, er det ret simpelt at svare på, hvor man kan lade sin elbil op: Det kan du derhjemme.

Under alle omstændigheder er det dog en god ide at have styr på, hvor man kan lade sin elbil op, når man ikke er hjemme. Det kan jo være, du skal køre en længere tur, end du plejer, og du får brug for at lade op på farten. Det kan også være, du skal på ferie i Danmark eller udlandet.

LÆS OGSÅ | Hvordan bruger jeg min elbil i udlandet?

I forhold til de offentligt tilgængelige ladebokse, skal du være opmærksom på to ting:

  • Du kan lade op uden abonnement:

  • Du skal have det rigtige stik:

Uanset hvor du befinder dig i Danmark, skulle det gerne være ret ligetil at finde en offentlig ladeboks, hvor du kan lade din elbil op.

En udbyder som Clever har cirka 3.000 ladepunkter rundt omkring i landet (og planer om at etablere 10.000 nye ladepunkter inden udgangen af 2025). E.ON Drive har 1.600 ladepunkter rundt omkring Danmark og der findes også andre udbydere end de to.

Jacob mormorstik opladning

Har du abonnement?

Hvis du har et abonnement hos en af de store udbydere af offentlige ladeboks – eksempelvis Clever, E. ON eller Tesla, kan du også vælge at downloade udbyderens app.

Her kan du altid få de præcise informationer om, hvor man kan lade sin elbil op med en af udbyderens ladebokse.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen