august 27, 2021

Hvor kan man lade sin elbil op?

Skal du til at købe din første elbil? Så har du sikkert overvejet, hvor man kan lade sin elbil op. Du kan enten lade op via et kabel eller ladeboks derhjemme eller offentligt tilgængelige ladebokse. Få det fulde overblik over, hvor man kan lade sin elbil op her.

Af: Bilbasen Blog / d. 27. august 2021

“Hvor kan man lade sin elbil op?”. Hvis du overvejer at købe en elbil, er det helt sikkert et af de spørgsmål, du stiller dig selv. Det skal nemlig være nemt og bekvemt at få strøm på. Ellers kan elbilen ikke dække dit daglige kørselsbehov.

Når du køber en elbil, skal du finde ud af, hvordan du vil lade din elbil op. Der findes i udgangspunktet to metoder: Du kan lade din elbil op derhjemme med et såkaldt mormorstik eller en privat ladeboks.

LÆS OGSÅ | Hvordan lader man en elbil?

Eller du kan lade din elbil op ved en af de offentligt tilgængelige ladebokse, som du kan finde i hele landet.

Overblik: Hvor kan man lade sin elbil op?

Et af de bedste redskaber, når du skal finde ud af, hvordan du kan lade din elbil op offentligt, er plugshare.com.

Plugshare er et globalt og søgbart kort over offentlige ladebokse til elbiler og har over 440.000 ladebokse registreret i sit kort. Når du bruger Plugshare, er det på mange måder ligesom Google Maps. Du skriver ind i søgefeltet, hvor du befinder dig, og så viser Plugshare, hvor man kan lade sin elbil op.

LÆS OGSÅ | Hvad koster det at lade en bil op hjemme?

Når du bruger Plugshare, kan du i øvrigt se hvilke udbydere, der står bag de enkelte ladebokse og hvilke stik de forskellige ladebokse på kortet fungerer med. Derfor undgår du at køre forgæves, hvis udbyderen og specifikationerne ikke passer til din bil. Det er dog sjældent, at en nye elbil ikke passer i stort set alle ladestandere.

Du kan tilgå Plugshare via browser, men du kan også downloade Plugshare som app til din smartphone. Appen er gratis og har en samlet rating på 4,5 stjerner i Appstore.

Apropos Google Maps. Efterhånden har Google Maps registreret rigtig mange offentligt tilgængelige ladebokse i sit kort. Du finder ladeboksene under oversigten til “tankstationer”.

Kan jeg lade min elbil op på farten?

Hvis du bruger mormorstik eller får monteret en ladeboks derhjemme, er det ret simpelt at svare på, hvor man kan lade sin elbil op: Det kan du derhjemme.

Under alle omstændigheder er det dog en god ide at have styr på, hvor man kan lade sin elbil op, når man ikke er hjemme. Det kan jo være, du skal køre en længere tur, end du plejer, og du får brug for at lade op på farten. Det kan også være, du skal på ferie i Danmark eller udlandet.

LÆS OGSÅ | Hvordan bruger jeg min elbil i udlandet?

I forhold til de offentligt tilgængelige ladebokse, skal du være opmærksom på to ting:

  • Du kan lade op uden abonnement: Selvom du ikke har abonnement hos eksempelvis Clever eller E.On, kan du godt bruge deres offentlige ladebokse. Du betaler blot på stedet for den strøm, du tanker. Du betaler en højere pris per kWh, end abonnenter gør, men det er stadigvæk en fin løsning, hvis du kun en sjælden gang har brug for at lade offentligt. Du betaler eksempelvis via SMS eller en nøglebrik (Clever) eller via et ladekort uden abonnement (E.On Drive).

 

  • Du skal have det rigtige stik: Stort set alle offentligt tilgængelige ladebokse lader med det såkaldte Type 2 stik. Langt de fleste elbiler og hybridbiler er dog også udstyret med et Type 2 stik, og derfor burde det være problemfrit for dig at lade din elbil op ved de offentligt tilgængelige ladebokse.

Uanset hvor du befinder dig i Danmark, skulle det gerne være ret ligetil at finde en offentlig ladeboks, hvor du kan lade din elbil op.

En udbyder som Clever har cirka 3.000 ladepunkter rundt omkring i landet (og planer om at etablere 10.000 nye ladepunkter inden udgangen af 2025). E.ON Drive har 1.600 ladepunkter rundt omkring Danmark og der findes også andre udbydere end de to.

Har du abonnement?

Hvis du har et abonnement hos en af de store udbydere af offentlige ladeboks – eksempelvis Clever,  E. ON eller Tesla, kan du også vælge at downloade udbyderens app.

Her kan du altid få de præcise informationer om, hvor man kan lade sin elbil op med en af udbyderens ladebokse.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS