hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-03_png_bfc_off
Nyheder
4. april 2025

Hyundai Ioniq 6 får endnu vildere design

Morten B. Bek

Morten Bek

Hyundais specielle sedan er faceliftet til et endnu vildere design. Og så afslører koreanerne, at N-versionen med mindst 650 hk har premiere i juli.

Hyundai Ioniq 6 er speciel og spektakulær. Designet er både fantasifuldt og helt unikt, men når det kommer til især sedanens bagende, så er den nok lidt for unik: Hyundai har i den grad kæmpet med at sælge Ioniq 6 til danskerne, og først nogle rigtig gode leasingtilbud har givet modellen et skub.

Hyundai gør normalt ikke voldsomt meget ud af facelifts til bilerne, men denne gang har koreanerne forstået et vink med en vognstang: Ioniq 6 får et nyt og bestemt ikke mindre spektakulært facelift, som netop er vist på en biludstilling i Sydkorea.

Den måske vigtigste del er, at netop den kontroversielle bagende med flere spoilere og en meget speciel kofanger med vertikale bjælker virkelig er tonet ned. Der er nu kun den lille “anderumpe” tilbage, hvor bagklappen sluttet, og nederste del af kofangeren er glattet helt ud.

Selv om det første billede, som viser den faceliftede model bagfra, er mørkt, kan man i sammenligning med den udgående model se tydelige forskelle.

TEST BEK Hyundai Ioniq 6 RWD LR FORBRUG67683
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-mk03_png_bfc_off.jpeg
BEK TEST Hyundai Ioniq 6 325 AWD 475
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-03_png_bfc_off.jpeg

Først Ioniq 6 N Line, så Ioniq 6 N

Forfra er forskellene mindst lige så store, som man kan se ved at sammenligne de to andre billeder herover. Den nu tidligere Ioniq 6 havde store forlygter med hovedlygter og kørelys samlet under et tag – den nye, som er inspireret af bl.a. Sonata og Elantra, som de ser ud i dag, har meget smalle LED-kørelys med næsten skjulte nærlys/hovedlys gemt i den store åbning derunder.

Den røde bil er ikke en standard-Ioniq 6, som kan ses på billederne herunder, men derimod den nye N Line. Som N Line er den koreanske el-sedan udstyret med et par store vinger, der bryder det store luftindtag op.

Standardudgaven, derimod, har en direkte enorm spoilerlæbe, hvor det tyder på, at Hyundai har lavet en eller flere luftspjæld, som kan åbnes, hvis der er brug for ekstra køling.

Interiøret, og det gælder selvfølgelig alle versioner, har fået en let, men ikke desto mindre nødvendig opgradering. Her tænker vi ikke på de nye materialer i dørene eller det nye rat, som uden tvivl er en fin tilføjelse, men i stedet på det nye infotainmentsystem.

Det er samme system som i bl.a. den faceliftede Ioniq 5, og det er både hurtigere, mere intuitivt, mere moderne – og så er det udstyret med trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto, som ikke var muligt med det gamle system.

hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-02_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-mk04_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-mk08_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-04_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-mk06_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-mk09_png_bfc_off.jpeg
hyundai-ioniq-6-ioniq-6-n-line-seoul-mobility-show-2025-01_png_bfc_off.jpeg

Først Ioniq 6 N Line, så Ioniq 6 N

N Line er ikke den eneste nyhed i Ioniq 6-familien. Der er ikke den mindste smule oplysninger at hente omkring batteristørrelser, motorydelse eller andet, der vedrører teknikken, men koreanerne afslører, at den længe ventede topmodel er på vej.

Ioniq 6 N har premiere i juli, og på billede herover med Ioniq 6 i standardudgave og som N Line kan man skimte den nye N-model i baggrunden.

Ioniq 6 N bliver (mindst) lige så vild som Ioniq 5 N: 650 hestekræfter, variabelt firehjulstræk, adaptiv affjedring og – ikke mindst – det meget velfungerende N Grin Shift, som er de kunstigt indlagte geartrin. Selv om der ikke er rigtige gear, får man samme fornemmelse som i en benzinbil med hurtige gearskift, og hvis man glemmer at skifte, går motorerne op i begrænseren.

Al information om den faceliftede Ioniq 6 gælder for det sydkoreanske marked. I forhold til Europa er der endnu ingen endelig information.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen