Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen
Hyundai Ioniq 5 N er en elektrisk mundfuld. Den var en af de første til at bevise, at rå og utæmmet køreglæde faktisk findes i elbiler, og hvis man er ligeså bilglad, som man er miljøbevidst, er den svær at komme udenom. Problemet er bare, at den er for dyr til de fleste. Selv med en markant prisnedsættelse fra 599.995 kr. til 509.995 kr., er den i et luftlag, hvor få kan, eller vil, være med.
LÆS OGSÅ | Video: Findes køreglæden i elbiler?
Det er selvfølgelig med mindre man vælger den på privatleasing, hvor man slipper afsted med den til en overskuelig månedlig ydelse. Hyundai Ioniq 5 N fås nemlig fra 6.295 kr. om måneden.
Det engelske udtryk ‘Bang for the Buck‘ er svært oversat til dansk, men det er præcist, hvad man får med Hyundai Ioniq 5 N på privatleasing. Her smider man 49.995 kr. i førstegangsydelse og 6.295 kr. om måneden, så har man 650 hestekræfter, driftmode, simulerede gearskift og alverdens lir, der giver store smil på læben. Dette tilbud gælder for 36 måneder med 10.000 km årligt.
Vil man have 15.000 eller 20.000 km med i handlen, stiger prisen til henholdsvis 6.695 kr. og 7.095 kr. om måneden. Den samlede betaling i perioden er 277.615, 292.025 og 306.425 kr. for henholdsvis 10.000, 15.000 og 20.000 km. Vil man smide mindre i førstegangsydelse, kan man nøjes med at lægge 29.995 kr. og betale 6.995 kr. om måneden i leasingydelse – totalt 282.815 kr. i perioden.
Det er ingen ublu pris for denne type bil. Tag bare den tilsvarende hurtige, men mere egoistiske, MG Cyberster, hvor man skal lægge 34.995 kr. i førstegangsydelse og dernæst 6.995 kr. om måneden for 10.000 km om året. Alligevel bør man gøre overvejelsen, om et kontantkøb er det værd, hvis man påtænker at køre leasingperioden ud i alle 36 måneder.
Tager man udgangspunkt i den billigste aftale med 10.000 km, har man efter 36 måneder lagt tæt på 55 procent af kontantprisen på Hyundai Ioniq 5 N. Med tanke på, at Porsche Taycan har set afskrivninger på op mod 45 procent, er det ikke utænkeligt, at Hyundai Ioniq 5 N lander i samme leje. Her vil man altså kunne ende med at betale det samme i afskrivninger, som man vil i totale leasingomkostninger – men så får man til gengæld lov til at beholde bilen.
Foruden at være et stykke underholdende ingeniørkunst, så er Ioniq 5 N også veludsstyret. Her fås udstyr som varme i for- og bagsæder, head-up display, 360 graders kamera samt et velspillende lydanlæg fra Bose. Den store mængde N-sportstrim medfølger naturligvis også.
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.