Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST Morten Bek FOTO PR
Hos Hyundai bliver 2025 året, hvor der udvides i hver ende af modelprogrammet med elbiler. I starten af året kommer den lille Inster til Danmark som mærkets absolut mindste elbil – og senere på året kommer så den absolut største elbil fra Hyundai til Danmark: den nye Ioniq 9.
Ioniq 9 præsenteres i disse dage på biludstillingen i Los Angeles, og det er da også USA, vi typisk forbinder med store crossovers. Der er bare lige den forskel, når vi har med elbiler at gøre, at danskerne også rigtig godt kan lide store crossovers.
Derfor er den nye Ioniq 9 ingen uvæsentlig nyhed for Hyundai i Danmark, og den er samtidig en spændende nyhed for alle, som er interesseret i en elbil med seks eller syv sæder. Den har et futuristisk design, som vi er vænnet til, når vi snakker Hyundai, og mulighed for meget lang rækkevidde i forhold til, at vi har at gøre med en firkantet crossover, der er 506 centimeter lang (og som sikkert er meget tung).
Ioniq 9 er udstukket af samme E-GMP-platform som Ioniq 5 og Ioniq 6, og den er dermed også i familie med Kia EV6 og EV9. I forhold til EV9, som kører med det hidtil største batteri i Hyundai-Kia-familien på 99,8 kWh, får Ioniq 9 lov at køre med et endnu større batteri.
Hyundai lægger et batteri med en kapacitet på intet mindre end 110,3 kWh i Ioniq 9, så det er klart, at det gerne skulle føre til lang rækkevidde. Det gør det også, for koreanerne regner med en officiel WLTP-rækkevidde omkring 620 kilometer. Kia EV9 kan strække den til 579 kilometer på en opladning, så forskellen er ikke decideret voldsom.
Men Ioniq 9 er tydeligvis en generation nyere end EV9. Den kan lade hurtigere, og Hyundai oplyser en lynopladning fra 10 til 80 procent på 24 minutter, som er præcis det samme som i EV9 med det mindre batteri. I pressemeddelelsen står der, at det sker ved en ladestander med 350 kW, men hvor høj en effekt Ioniq egentlig kan indtage, oplyser koreanerne ikke.
I motorrummet ser det mere ud, som det gør i EV9. Men alligevel ikke helt. I Ioniq 9 Long Range RWD med rækkevidde op til 620 kilometer ligger en elmotor ved bagakslen med 218 hestekræfter. Det er samme ydelse som i den nye basisudgave af EV9 med batteri på 76,1 kWh.
Hyundai kommer også til at tilbyde to udgaver med firehjulstræk, hvor EV9 fås i en udgave med 384 hestekræfter. Ioniq 9 Long Range AWD har elmotoren med 218 hestekræfter ved bagakslen og en svagere elmotor foran med 95 hestekræfter. Om den samlede ydelse så er 313 hestekræfter, eller den er lavere, som kan være tilfældet, oplyses ikke.
Topmodellen Ioni 9 Long Range AWD Performance har to gange elmotoren med 218 hestekræfter. Altså, en i hver ende af bilen. Det er simpel matematik, at det må give i alt 436 hestekræfter, så frem til Hyundai siger andet, regner vi med den ydelse.
Selvfølgelig lover Hyundai god rummelighed. Masser af benplads, et kæmpe bagagerum på over 1.300 liter med tredje sæderække foldet ned – og et frunk (front-bagagerum) på 88 liter i baghjulstrækkeren og 52 liter i firehjulstrækkerne.
Men billedet af kabinen set fra siden, hvor Hyundai har undladt døre og stolper, giver ikke indtryk af overdådighed på tredje sæderække. Koreanerne byder selv på en løsning, og det er muligheden for at dreje de to enkeltsæder på række to 180 grader, så de står mod kørselsretningen. Det kræver, at man bestiller Ioniq 9 med seks og ikke syv pladser, så løsningen er ikke for alle.
LÆS OGSÅ | Ny brintbil viser Hyundais nye designlinje
Kommer man ombord i førersædet i den store elbil, vil man se et grundmønster, der går igen fra Ioniq 5 og Ioniq 6. En lille forskel, som dog nok er nødvendig for at føreren overhovedet kan nå skærmen, er et buet panel til infotainment og digital instrumentering. De to skærme er på hver 12″, og netbaserede opdateringer er en selvfølge.
Ioniq 9 fås, som Ioniq 5, med digitale, kamerabaserede sidespejle, som viser billedet på to skærme i bilens døre. Det giver en lavere vindmodstand, som er med til at give en smule mere rækkevidde. Den store elbil fås også med rigtig meget andet udstyr – som en ægte topmodel. Stort lydanlæg fra Bose, Dynamic Body Care-system med blandt andet dynamisk massage, trækkrog med mulighed for at køre med 2.500 kilo og meget andet.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.