Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
TEKST Morten Bek FOTO Bilbasen
Den elektriske Jeep Avenger var udråbt til at blive et hit. Størrelsen er rigtig, designet fedt og rækkevidden helt okay – men den kom til Danmark, som priserne på andre elbiler begyndte at rasle ned.
Ingen ville give 280.000 kr. for en Avenger uden sædevarme og bakkamera, og det var en umulig opgave for forhandlerne at komme af med elbilen.
I november sidste år tog Jeep-importøren konsekvensen af det virkelig skuffende og næsten ikke-eksisterende salg af den lille elbil Avenger. Avenger kom på brandudsalg, så lageret af biler kunne blive ryddet. Pludselig var der op til 110.000 kr. at spare – Jeep solgte Avenger fra 199.990 kr.
Det viste sig, at der var under 50 styk Avenger på udsalg, og de blev solgt i løbet af få dage. Når prisen er rigtig, kommer danskerne løbende.
Efter en pause i salget, og hvad der formentlig er en lovning på lavere priser fra fabrikken, introduceres Avenger igen på markedet, og det sker med nye priser. Jeeps elbil starter nu på 219.990 kr., så de gamle priser – fra 279.990 kr. – er heldigvis ikke tilbage.
Hvis man har glemt, hvad Jeep Avenger egentlig “kan”, så kommer her en genopfriskning. Avenger er skabt på samme platform som Alfa Romeo Junior, Peugeot E-2008, E-208 og Citroën Ë-C4. Den trækker på forhjulene, og med 156 hestekræfter fyrer den ikke op under nogen lyskrydsduel.
Batteriet holder på op til 54 kWh, og man kan lade op ved en DC-lynlader med op til 100 kW. Hvis det er basismodellen Longitude med 16″ hjul, man køber, er WLTP-rækkevidden op til 400 kilometer. Med varianterne Altitude og Summit kommer på større hjul – og så er rækkevidden op til henholdsvis 395 og 394 kilometer.
Så langt, så godt. Vi kunne anbefale basisudgaven, som nu har en pris på 219.990 kr., for den har LED-forlygter, 16″ alufælge, infotainment med 10,25″ touchscreen, trådløs opkobling til Apple CarPlay/Android Auto, 7″ digital instrumentering, regnsensor og armlæn foran. Men vi anbefaler den ikke, fordi den ikke længere kan købes med Winter Pack med sædevarme foran, varme i forruden og “premium-måtter” – den mulighed, der før kostede 5.000 kr., er fjernet.
LÆS OGSÅ | Elektrisk Jeep Wagoneer S viser sin luksus
Winter Pack var tidligere standard i Avenger Altitude, men nu koster pakken 7.000 kr. Da Altitude-varianten nu koster 249.990 kr., begynder prisen at være kritisk. Selv når 17″ alufælge, 10″ instrumentering, navigation, adaptiv fartpilot, el-betjent bagklap, indtræk i kunstlæder, automatisk klimaanlæg og bakkamera er med.
Skal det være en Avenger bedre udstyret end Longitude til 219.990 kr., kan man lige så godt gå hele vejen til Summit (der på dansk betyder toppen af et bjerg) til 264.990 kr., hvor Winter Pack, bedre LED-forlygter, LED-baglygter, 18″ alufælge, blind vinkel-system, p-sensorer foran og stemningsbelysning er standard.
Priserne på Jeep Avenger (nu / udsalg i november / ved introduktionen)
Avenger Longitude: 219.990 / 199.990 / 279.990 kr.
Avenger Latitude: 249.990 / 209.990 / 309.990 kr.
Avenger Summit: 264.990 / 229.990 / 339.990 kr.
Ekstraudstyr:
Winter Pack med sædevarme foran, varme i forruden, måtter
til Latitude: 7.000 kr.
Lædersæder (til Latitude/Summit – inkl. Winter Pack): 17.000 / 10.000 kr.
Metallak: 8.000 kr.
Metallak plus sort tag: 12.000 kr.
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.