Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-5
Elbiler
18. november 2021

Concept EV9 viser potentiel stor elektrisk SUV fra Kia

Morten B. Bek

Morten Bek

Concept EV9 er større end Sorento og er bygget på samme platform som den nye EV6.

Af: Morten Bek / d. 18. november 2021

Mens den nye EV6 først er ved at blive rullet ud på verdensplan, så er Kia allerede i gang med sit næste elektriske projekt: en stor elektrisk SUV. Concept EV9 er ingen produktionsklar bil, men i stedet en konceptbil som viser retning og design for en produktionsmodel.

Kia ventes at bygge en hel modelfamilie op omkring EV-navnet, og især i USA vil en stor elektrisk SUV være en velkommen tilføjelse. Det er da også på biludstillingen i Los Angeles, at koreanerne viser den nye konceptbil for første gang.

Ender Concept EV9 med at blive en model, der går i produktion, er der tale om en SUV på størrelse med en BMW X5. Med 493 cm i længden, 206 cm i bredden og 179 cm i højden er Concept EV9 også noget større end Kias egen Sorento. Akselafstanden på 310 cm taler for en meget rummelig bil, som uden problemer ville kunne rumme syv siddepladser.

Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-7
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-4
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-5
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-6
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-1
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-2
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-9
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-10
Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-8

E-GMP-platformen fra EV6

Kia og søstermærket Hyundai er med sine elbiler ude efter stordriftsfordele. E-GMP-platformen, som blev introduceret med EV6 og Ioniq 5, er variabel og kan således bruges til biler i forskellige segmenter.

Batteristørrelsen er, som akselafstanden, justerbar, og Kia lover for Concept EV9 en rækkevidde på op til 480 kilometer. Den elektriske arkitektur, som kører med 800 Volt-teknologi, tillader opladning med op til 350 kW. Det giver mulighed for at lade fra 10-80 procent kapacitet på 20-30 minutter.

Med Concept EV9 viser Kia, at det nye designsprog med “Digital Tiger Face”-frontdesignet i centrum giver store variationsmuligheder. Hvor EV6 har en spids og strømlinet front, har den nye konceptbil et meget kantet, robust design.

Kia EV9 Concept 0x2400-ev9-3
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen