Langtidstest: Renault Scenic E-Tech – Introduktion
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Af: Jacob Dalby / d. 30. marts 2021
EV6 er den første dedikerede elbil fra Kia produceret på den helt nye Electric-Global Modular Platform (E-GMP). Kia EV6 kører udelukkende på el og tilbydes med flere forskellige rækkevidder. 800V-opladningsfunktionen betyder iørvigt, at EV6 kan lade batteriet fra 10 til 80% på kun 18 minutter, mens GT-varianten kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder med en tophastighed på 260 km/t.
EV6 er den første af 11 nye EV-modeller fra Kia inden 2026 – syv af dem bygget på E-GMP arkitekturen og fire elbiler på bunden af allerede eksisterende modeller.
Motor: Elmotor
Batteristørrelse: 77,4 kWh
Ydelse: 229 hk
Rækkevidde: 510 km
Opladning: 800V opladesystem
Bagagerum: 520 liter
Påhængsvægt: op til 1.600 kg.
Startpris: 349.900 kr.
(EV6 fås fra 324.900 kr.)
Silhuetten minder om en crossover, men med ret sportslige og agressive detaljer. Den ser egentlig ret sprød ud, hvis du spørger os. En karakterlinje løber langs bunden af dørene og buer opad mod baghjulene for visuelt at forlænge bilens profil. Bagenden udmunder i en skrånende C-stolpe med en integreret sort blank indsats, der ser ud til at forlænge vinduesglasset. Herover sidder en vingespoiler, der kanaliserer luft nedad mod en hævet nedre spoiler placeret over bilens baglygter.
LÆS OGSÅ | MG ZS EV er en BILLIG elektrisk crossover
Indenfor er der naturligvis genbrugsmaterialer i stride strømme. Sæderne, eksempelvis, består af genbrugsplast svarende til 111 plastflasker. Infotainmentsystemet består af en 12” dobbeltskærm. Den digitale instrumentering og infotainmentsystemet er forbundet som om de var én enhed, der strækker sig fra rattet til midten af bilen og viser en digital klynge foran føreren og infotainmentsystem over midterkonsollen.
EV6 tilbyder et valg af flere fuldelektriske varianter inklusive to batteripakker: 58,0 kWh (standard rækkevidde) og 77,4 kWh (længere rækkevidde). Begge batteripakker kan vælges med enten baghulstræk eller firehjulstræk.
58,0 kWh batteripakken er parret med en 125 kW elmotor, der driver baghjulene. AWD-modeller har to elektriske motorer, der driver for- og bagakslerne og producerer en kombineret ydelse på 173kW (235 hk).
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris
77,4 kWh-batteripakken er parret med en 168 kW (229 hk) elektrisk motor, der driver baghjulene. EV6 med 2WD og 77,4 kWh batteripakke kan køre over 510 km på en enkelt opladning (WLTP-cyklus). I AWD-modeller producerer to elektriske motorer, der driver for- og bagakslerne, i alt 239 kW (325 hk).
Udstyret med 430kW dobbeltmotorer bliver EV6 GT den mest sportslige variant. Med et maksimalt drejningsmoment på 740 Nm accelererer AWD GT-varianten fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder og kan nå en tophastighed på 260 km/t (foreløbige udviklingsmål). EV6 GT får iøvrigt et elektronisk spærredifferentiale, der skal sikre sportsligere køreegenskaber.
EV6 får både 800V og 400V opladningsfunktioner. Det betyder, at EV6 kan hurtiglades fra 10 til 80% på 18 minutter i alle varianter eller en top-op ladning på 100 km rækkevidde på mindre end 4,5 minut i kombinationen 2WD og 77,4 kWh batteri.
LÆS OGSÅ | Elbilen MG Marvel R får 3 elmotorer og 19 tommer skærm
Men EV6 lader ikke bare hurtigt, den kan også oplade andre elbiler og elektriske apparater med en ny V2L-funktion, som er i stand til at tappe energi fra bilens batteri. V2L-funktionen kan levere op til 3,6 kW strøm til eksterne enheder og er som et eksempel i stand til at levere strøm til både et 55” TV og et klimaanlæg samtidigt i mere end 24 timer. Ligesom systemet er i stand til at oplade en anden elbil, hvis det er nødvendigt.
EV6 vil blive produceret i Sydkorea. Den kommer til salg på udvalgte markeder globalt fra andet halvår af 2021, med online reservationer startende i foråret.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
BMW har brug for en ny iX3 her og nu, men produktionen af den nye elektriske SUV starter først i slutningen af 2025 på fabrikken i Ungarn – og den eksisterende iX3 udgår nu af produktion i Kina.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.