Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Morten B. Bek FOTO PR
Med EV9 udvider Kia i retning af mere luksus og mere ekstravagance. Her er en stor elektrisk SUV, som tager koreanernes kamp direkte til Audi, BMW og Mercedes. Priserne på EV9 er da heller ikke beskedne, og før eventuelt mindre prangende udgaver kommer til, er EV9 Long Range RWD Premium Launch Edition indstigningsmodel til 674.990 kr.
Biler i den prisklasse fra Kia har været til at tælle på en hånd med brug af meget få af fingrene. Biler som den fine Stinger og meget veludstyrede diesel-udgaver af Sorento.
LÆS OGSÅ | Første tur: EV9 bringer Kia i superligaen
De modeller har Kia ikke sprøjtet ud, og det er spændende at se, om EV9 kan gøre det bedre. Chancen er der i hvert fald, fordi EV9 taler til et større publikum – og den nu også fås på privatleasing. Hvis det virker for overvældende at købe en EV9, kan man jo bare lease den.
Prisniveauet for EV9 på privatleasing vækker ikke opsigt ved at være lavere end hos en konkurrent som BMW. Kia lægger sig med EV9, hvor BMW ligger med iX.
Engangsydelsen, eller førstegangsydelsen om man vil, ligger hos BMW på 40.000 kr., og her byder Kia ind lidt lavere med 29.995 kr. for begge EV9-varianter. Den månedlige ydelse for EV9 Long Range RWD Premium Launch Edition med næsten alt tænkeligt udstyr som standard, er 7.995 kr. Men det inkluderer kun 10.000 kilometer om året (3 års samlet løbetid), og en opgradering til 15.000 kilometer årligt koster 400 kr., så man hver måned bekoster 8.395 kr. på EV9. BMW iX xDrive40 med 15.000 kilometer årligt og 3 års løbetid koster 8.595 kr. om måneden.
EV9’eren tilbyder langt færre kræfter – kun 203 hk mod 326 hk i iX – men også en langt bedre rækkevidde på 563 kilometer, hvor iX kun kan strække den til 412 kilometer.
Mens man kan få en stor opgradering af kræfter og rækkevidde hos BMW med iX M60 (619 hk og 561 kilometer), så er prisen det rene vanvid: Engangsydelse 150.000 kr. og månedlig ydelse 24.495. En opgradering hos Kia til den kraftigere EV9 GT-Line med 384 hk er meget, meget billigere. Engangsydelsen er stadig 29.995 kr., og den månedlige ydelse starter på 8.795 kr. (9.195 kr. ved 15.000 kilometer årligt) – en meget rimelig forskel på 800 kr.
Hvis man beholder EV9 Premium Launch Edition i den fulde periode på 3 år, er de samlede omkostninger med 15.000 kilometer årligt på 333.215 kr. EV9 GT-Line kommer over 3 år til at koste 362.015 kr.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.