IMG_8657
Nyheder
4. april 2019

Ild i Hyundai og Kia: Hvad betyder det i Danmark?

Ebbe Sommerlund

Flere millioner biler fra Kia og Hyundai er kommet i de amerikanske myndigheders søgelys, da der er risiko for, at bilerne kan bryde i brand. Hvordan du som dansk ejer af en sydkoreansk model skal forholde dig, får du svaret på her.

Tekst: Ebbe Sommerlund | Dato: 4. april 2019

Måske har du også læst nyheden om, at amerikanske myndigheder i form af National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) er i gang med undersøgelser på baggrund af 3100 brande i biler fra Kia og Hyundai.

Nyheden har cirkuleret på Facebook og resten af internettet i et par dage, og det har meget naturligt skabt bekymrede bilejere i resten af verden.

Konkret fortælles det, at disse biler skal undersøges: Kia Optima, Kia Sorento og Kia Soul, Hyundai Sonata og Hyundai Santa Fe. Samlet er det mere end tre millioner biler, der skal undersøges yderligere.

Kia Optima

Specifikt er det disse modeller, der skal undersøges

2011-2014 Kia Optima og Sorento 2010-2015 Kia Soul 2011-2014 Hyundai Sonata and Santa Fe

Kia og Hyundai har selv tilbagekaldt 2,3 millioner biler siden 2015 for at undersøge risikoen for brand. Nu strammer NHTSA skruen og undersøger selv problemet.

Hvad med danske biler?

Efter sigende er én person blevet dræbt i en brand. Men hvad betyder det for danske Hyndai- og Kia-ejere?

– Det vedrører udelukkende biler bygget i USA og Canada – altså fra andre fabrikker end de biler, vi har i Europa, siger Lene Mejdal Iversen, PR Coordinator hos Kia til Bilbasen.

Der er altså ingen indikationer på, at hverken Kia- eller Hyundai-modellerne i de danske carporte udgør en sikkerhedsrisiko.

Det er langt fra første gang, at biler tilbagekaldes på grund af risiko for brand – hvem husker ikke Peugeot 307 eller BMW, der så sent som i august sidste år tilbagekaldte 2,700 danske biler.

Denne gang ser det dog ud til, at de danske ejere går fri.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: