01_S-CROSS_exterior_high
Nyheder
25. november 2021

Skarpere Suzuki S-Cross klar til 2022

Morten B. Bek

Morten Bek

Suzuki S-Cross bliver igen en crossover uden dikkedarer. Den er en kompakt størrelse, god plads, stærkere design og mulighed for firehjulstræk – og den kommer i en hybridversion.

Af: Morten Bek / d. 25. november 2021

Der er crossovers, hvor designet kommer i første række. Ford Puma og Toyota C-HR er bare to, vi kommer i tanke om helt uden at prøve. Og så er der crossovers, hvor det praktiske og pladsen har større betydning. Sådan en crossover er Suzuki S-Cross.

S-Cross startede som den lille SX4 i 2006, og i 2013 kom den større afløser, SX4 S-Cross. Med et facelift røg SX4-navnet, og siden har den været solgt som S-Cross.

Med en helt ny S-Cross holder Suzuki sig på den slagne vej. Praktisk, fornuftig, sikker og rummelig er kodeord for den nye S-Cross. Men den nye model har også skarpere design – og den introduceres på et senere tidspunkt som “stærk hybrid” (Suzukis ord). Den nye drivlinje introduceres i første omgang i Vitara, hvorefter turen kommer til S-Cross.

I første omgang vil S-Cross, som kommer til forhandlerne allerede i marts 2022, komme som mild-hybrid. Den nuværende S-Cross leverer motoriseringen: en 1,4-liters turbobenzinmotor med tilkoblet 48 Volt-system. Benzinmotoren yder 129 hk, mens det elektriske system kan levere cirka 14 hk. Den lille elmotor kan understøtte og aflaste benzinmotoren, så der spares på brændstoffet.

Firehjulstræk hører sig til i en Suzuki af en vis størrelse. S-Cross kommer med All-Grip Select firehjulstræk med diverse køreindstillinger for bl.a. let terræn, sne og glatte veje. Både den forhjulstrukne og den firehjulstrukne S-Cross kan leveres med enten manuel gearkasse eller 6-trins automatgear.

04_S-CROSS_exterior_high

9″ touchscreen og adaptiv fartpilot som standard

Interiøret i S-Cross er hverken vovet eller sprudlende. Ingen kommer ved en fejl til at tro, at de sidder i en Audi. Suzuki går efter soliditet og holdbarhed, ikke prangende luksus.

S-Cross kommer med mange kendte elementer omkring førerpladsen. Digital instrumentering ser, ganske usædvanligt, ikke ud til at være en del af den nye model. Rattet, konsollen til klimabetjening, knappen til motorstart og meget andet er alle hyldevarer fra andre modeller.

Men infotainmentsystemet er helt nyt. Suzuki har trængt til en opgradering fra det nuværende system. Trægt og med grafik som for 15 år siden. Det nye system har en højere placeret touchscreen på 9″, og grafik og menustruktur virker langt mere nutidige.

S-Cross kommer med sikkerhedssystemer baseret på både kamera og laser. Automatisk nødbremse, aktiv sporassistent, adaptiv fartpilot og meget mere vil være standard, mens 360 graders kamera vil kunne fås i visse varianter. Den danske importør går efter priser fra cirka 235.000 kr. – En prisstigning på cirka 10.000 kr., som inkluderer mere udstyr som 17″ alufælge og bakkamera.

03_S-CROSS_exterior_high
09_S-CROSS_exterior_high
06_S-CROSS_exterior_high
02_S-CROSS_exterior_high
04_S-CROSS_exterior_high
05_S-CROSS_exterior_high
07_S-CROSS_exterior_high
08_S-CROSS_exterior_high
13_S-CROSS_interior_high
14_S-CROSS_interior_high
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: