Test og anmeldelser

DUEL: Kia Ceed SW PHEV og Suzuki Swace Hybrid er strømførende stationcars på et stramt budget

Familiebiler med lavt forbrug og lave priser kommer i mange former, men få steder bliver det mere fornuftigt, end når der er tale om hybridstationcars fra Kia og Suzuki – den ene med kabel, den anden uden.

TEKST OG FOTO: Morten Bek / d. 13. november 2021

Er det virkelig kedeligt, når en bil er gennemsyret af fornuft? Når den kan rumme to voksne og to børn, når den kører langt på literen, når den koster under 300.000 kr. – og når den bare kører og kører? Hvis svaret er ja, er der mange meget fornuftige (“kedelige”) danskere derude, og hvis du ikke regner dig selv for sådan en, så er denne artikel ikke noget for dig. Den handler om to af de meget fornuftige familiebiler, som mange familier godt kan få plads til i budgettet uden at måtte undvære fredagsslik, weekendturen til Weissenhäuser Strand eller de nye vinterstøvler.

Hvis du godt kan overgive dig til fornuften og har brug for en opgradering af familiebilen, så kan du bare læse videre. Omdrejningspunktet for artiklen er nemlig to stationcars i Golf-klassen. De har begge god plads, masser af sikkerhedsudstyr, snusfornuftige hybrid-drivlinjer – til priser fra et godt stykke under 300.000 kr.

Specifikationer

Kia Ceed SW 1,6 Plug-in Hybrid

Upgrade

Motor: 1,6-liters benzin + el

Ydelse: 141 hk/265 Nm 

0-100 km/t: 10,8 sekunder

Tophastighed: 195 km/t

Forbrug: 66,7 km/l

Mål (L/B/H): 461/180/147 cm

Bagagerum: 437-1.506 liter

Pris: 284.900 kr.

(Ceed SW PHEV fås fra 259.900 kr.)

Specifikationer

Suzuki Swace 1,8 Hybrid

Exclusive

Motor: 1,8-liters benzin + el

Ydelse: 122 hk/Nm ikke oplyst 

0-100 km/t: 11,1 sekunder

Tophastighed: 180 km/t

Forbrug: 22,2 km/l

Mål (L/B/H): 466/179/146 cm

Bagagerum: 596-1.606 liter

Pris: 304.990 kr.

(Swace Hybrid fås fra 279.990 kr.)

De to fornuftige stationcars er den faceliftede Kia Ceed SW PHEV og den nye Suzuki Swace Hybrid. Ceed’en behøver næppe nogen længere introduktion, så jeg holder mig til at fortælle, at den var en af de første stationcars med PHEV-drivlinje. Og at den tidligere i år har fået et facelift med justeringer af design, udstyr og så videre – så du nu eksempelvis får LED-forlygter med i pakken uden at betale ekstra.

LÆS OGSÅ | Årets Bil 2022: Finalisterne er fundet, se dem her

Swace er en ubekendt. En Suzuki-model uden nogen oplagt forgænger (Baleno Stationcar fra 90’erne, måske?). Den er for nylig blevet til i et samarbejde mellem Suzuki og Toyota. Ingen får noget ud af at forsøge at skjule, at Swace er en Toyota Corolla Touring Sports, for bortset fra logoer og kun-for-kendere-ændringer af fronten er det præcis, hvad Swace er.

Suzuki har valgt kun at låne stationcarudgaven og kun som 1,8-liters hybrid. Det er så fornuftigt, at jeg undrer mig over, at Suzuki ikke har fået samarbejdet med Toyota op at stå for længe siden.

Første runde: hvad vi finder i maskinrummet

De to stationcars er begge hybrider, men på hver sin måde. Ceed SW PHEV har et forholdsvis stort batteri (8,9 kWh), som kan lades op med eksternt kabel. Det gør, at man kan tilbagelægge op til 50 km ved udelukkende at bruge strøm. En plug-in hybrid. Benzinmotoren på 1,6 liter og elmotoren yder tilsammen 141 hk. Gearkassen er af typen dobbeltkobling med 6 trin, og det officielle forbrug er, afhængigt af udstyrsniveau, 66,7-76,9 km/l.

Swace er et lukket kredsløb (Toyota, for nu at blive ved udgangspunktet for Swace, kalder det en “selvopladende hybrid”, og det kalder jeg marketingbavl), hvor intet kabel kan tilsluttes – batteriet er lille og tillader kortvarig kørsel på strøm. En klassisk hybrid. Man opdager hurtigt, at Swace udnytter selv den korteste mulighed for at køre på strøm, og det skyldes blandt andet, at batteriet, for en hybrid, med en kapacitet på 3,6 kWh er forholdsvis stort. Systemet yder tilsammen 122 hk. Gearkassen er en trinløs CVT-gearkasse. Gennemsnitsforbruget er officielt 22,2 km/l. 

Forbruget er ingen sammenligning værd, hvis Ceed konstant lades op, og man triller rundt på korte ture til supermarkedet og skole. Så vil Ceed SW PHEV, groft sagt, kunne køre jorden rundt uden at bruge benzin. Lader man den ikke op, vil den dog stadig være økonomisk. For som PHEV-overblikket i infotainmentsystemet viser, så holder drivlinjen batteripakken på minimum 10, men også gerne 17-20%. Selvom der står 0 km elektrisk rækkevidde i instrumenthuset. Så selv uden opladning vil den koreanske stationcar nemt levere 17-20 km/l.

LÆS OGSÅ | TEST: To elmotorer kan ikke redde Mitsubishi Eclipse Cross PHEV

Den japanske Swace leverer et forbrug på samme niveau, og mere til, hvis man kører så meget økonomikørsel, som drivlinjen lægger op til. Her kommer det Swace til gode, at den trinløse gearkasse altid får benzinmotoren til at køre med de helt optimale omdrejninger – og at Swace kun vejer 1.478 kg , hvor Ceed med sit større batteri er på 1.608 kg.

For trækglade læsere, kan jeg oplyse, at Ceed SW PHEV må trække 1.300 kg på krogen, og at jeg med masser af overskud har trukket en campingvogn på 900 kg. Swace må trække 750 kg, så det går ikke med en campingvogn, desværre.

Anden runde: sådan fungerer drivlinjerne i hverdagen

Det ville være helt, helt forkert at tro, at der vil være tale om sublim gangkultur og lækker motorlyd i de to elektrificerede stationcars. Når den elektriske motor gør arbejdet, som heldigvis sker ofte i de to biler (konstant hvis Ceed er ladet op og man ikke tvinger benzinmotoren i gang med tung speederfod) er de lydløse og smidige. Med den forskel, at Toyota-drivlinjen i Swace aldrig helt tier stille. Når den kører på el, er der en svag hvinen og lyden af hvem ved hvad fra hybridsystemet. Som om de virkelig vil være sikre på, at alle ombord ved, det er en “futuristisk” bil.

Benzinmotorerne er optimeret til lavt forbrug og adstadighed. Og fordi høje omdrejninger måske er utænkelige for ingeniørerne bag, er der tænkt mindre på gangkultur end brændstofforbrug. Kia-motoren tager flere omdrejninger, før den bliver træg at høre på, mens den trinløse gearkasse i Swace sørger for, at den metallisk lydende 1,8’er altid er klar til at råbe, fra man jokker speederen i bund til man slipper igen.

LÆS OGSÅ | TEST: V90 Cross Country er en Volvo i topklasse

Men, men, men. Det er ikke sådan, Ceed SW PHEV og Swace Hybrid skal behandles. Du køber en forbrugsoptimeret bil, fordi du vil optimere forbruget. De har begge kræfter nok til at komme godt af sted ved byfart og til i udmærket tempo at komme op på 130 km/t. Det er præcis, som det skal være.

Hvad der ikke er, præcis som det skal være, er støjen. Ceed-modellerne er, i hvert fald i min bog, notorisk ringe, når det kommer til vejstøj. Og faceliftet har desværre ikke bragt hørbare forbedringer. Der er minimal vindstøj, men fra hjulene ruller en konstant og hård støj ind, som er i stand til at trætte efter nogle timer på motorvej.

Jeg kan skrive under på, at en tur fra Aarhus til Gent i Belgien og tilbage er rigeligt hård kost for ørerne. Men jeg kan også skrive under på, at Ceed SW PHEV, forbrugsoptimeret eller ej, er i stand til med godt overskud at klare 190 km/t.

Den hastighed får jeg ikke Swace op på, men det er muligt også efter at have kørt 130 km/t, at drivlinjen har færre muskler. Afsættet i byen og op til 100 km/t er bedre, end kritikere vil fortælle dig, men støj er også her et problem. Motorstøjen er tæt, hvis man har svært ved at holde sig tilbage med speederen. Og selvom støjbilledet ved konstant fart er mere behageligt end i Ceed, så gør en konkurrent som Renault Megane E-Tech det meget bedre.

Tredje runde: hjulene ruller

190 km/t på Autobahn er en straf for en forbrugsoptimeret drivlinje, men en stor gevinst i forhold til at vurdere retningsstabilitet, styretøj, affjedring og bremseevne. Ser jeg bort fra støjen i kabinen, så gør Ceed SW PHEV det forbløffende godt, og jeg har faktisk kun ros til bilen. Rolig, stabil og nemt doserbare bremser.

LÆS OGSÅ | TEST: Volvo XC60 har fået et facelift – i samme gode stil

Vurderingen ved lavere fart, som er hvad jeg forholder mig til i forhold til konkurrenten, er lige så god. Særligt det velfungerende styretøj og bremserne, som reagerer præcist i forhold til tryk på bremsepedalen, er imponerende. Ved lav fart og over store ujævnheder er Ceed en kende for stiv. Det er muligvis bedre med basismodellens 16” hjul (205/55 R16), hvor den testede version kører på 17” (225/45 R17).

Swace er mere komfortorienteret, og affjedringen er mere smidig og absorberende. Styretøjet er let og direkte, men det er ikke så præcist og nær så informationsgivende som ovre i Ceed. Retningstabiliteten fejler ikke noget, og motorvejskørsel går fint for den japanske stationcar. Men to ting trækker meget ned, når det kommer til tilliden til bilen.

Bremsepedalen føles som en stor pude, hvor det er svært at vurdere, hvornår man har trådt i gennem alle fjerene – og så bider bremserne pludseligt; det er overgangen fra regenerering af bremseenergi til brugen af de faktiske bremser, som slet ikke virker til at være justeret godt nok.

LÆS OGSÅ | Årets Brugtbil 2021: Hyundai i30 vinder foran stærkt finalefelt

Og så er der dækkene. Den godt afstemte undervogn bliver ladt i stikken af nogle skuffende øko-dæk med lav rullemodstand. En efterårsdag med fugtig asfalt, men ikke regn, og bilen er ved at fortsætte ud i græsset, da jeg fra en rundkørsel kører ind på en bugtet tilkørselsrampe til motorvejen. Med frisk, men på ingen måde idiotisk fart, og dækkene burde have leveret mere greb i en sådan situation.

Pause…

Mens Ceed SW PHEV og Swace Hybrid får lov at køle af, tager jeg et blik ud over markedet for elektrificerede stationcars i Golf-klassen. Når det kommer til hybrider uden ekstern opladningsmulighed, er Toyota, trods åbenlys popularitet for Corolla Sports Touring Hybrid, ikke lykkedes med at få andre med på vognen.

Så videre til plug-in hybriderne, hvor en del bilmærker har meldt sig under fanerne – og er gået Kia i bedene. Fra Volkswagen-koncernen kommer Seat Leon ST eHybrid og Skoda Octavia Combi. De er begge stærkt overbevisende (og stærke) med 204 hk. Men de er dyre, og specielt Skoda’en er stukket af med priser fra 362.000 kr. Leon er mere overkommelig med 310.000 kr.

SE OGSÅ | TEST: Tesla Model Y slår hårdt ud efter konkurrenterne

Renault Megane E-Tech har færre hestekræfter, 160 hk som systemydelse, men til gengæld er PHEV-drivlinjen usædvanligt smidig. Prisen er på niveau med Ceed SW PHEV, og den starter på 266.000 kr. En stor nyhed, også fra Frankrig, er den nye Peugeot 308 SW Hybrid, som fås med 180 eller 225 hk til priser fra 295.000 kr. Den fungerer rigtig fint og har hitpotentiale.

Der er en fuldelektrisk stationcar på vej til Golf-klassen: MG 5 Electric. Priserne og den endelige lanceringdato lader vente på sig, så den kinesiske el-stationcar skulle være hos os senest i starten af 2022 – og prisen kunne, hvis jeg skal gætte, ligge fra 250.000 kr. for varianten med kort rækkevidde (310-320 km), mens varianten med 400 km rækkevidde kan koste alt fra 15.-45.000 kr. mere. Det er ikke sandsynligt, at andre bilproducenter følger MG og lancerer en el-stationcar i Golf-klassen – kunderne vil have hatchbacks og crossovers.

Fjerde runde: tag en tur rundt i kabinen

Med store karrosserier kommer god rummelighed. Nogle gange, i hvert fald, og heldigvis i de to stationcars, jeg har fat i her. Længst er Swace Hybrid med 466 cm langt karrosseri, og en BMW 3 Touring er kun en lille tændstikæskes størrelse længere. Det er intet problem at være fire voksne ombord i hverken Ceed SW PHEV eller Swace Hybrid, men pladsen bag førersædet kan blive ret trang, hvis chaufføren er lidt højere end gennemsnittet.

Swace har et større bagagerum, fordi et kæmpe rum (et dybt hul) under bundpladen tæller med. Man kan diskutere, om det er rimeligt, at rummet under rummet tælles med. For med mindre man pakker sit tøj ned enkeltvis til ferien eller gemmer dåseøl fra en tur til grænsen dernede, så vil det næppe være ret relevant i hverdagen.

SE OGSÅ | TEST: 5 grunde til at Hyundai Ioniq 5 er den bedste elbil til folket

På papiret er bagagerummet i Ceed meget mindre, og det skyldes, at PHEV-drivlinjen æder sig ind også i den del af bilen. Men der er en opdelt bagagerumsbund og praktisk boks til ladekabel, trækkrog og værktøj. Og Kia har indrettet rummet med mere solide materialer end konkurrenten – og så fås Ceed med el-betjent bagklap (standard i den testede Upgrade-version), som Swace ikke fås med.

Ceed er faceliftet og Swace er baseret på en bil med flere år på bagen, så ingen af bilerne er nye. Men Ceed føles friskere, fordi den er opgraderet til et niveau, så den lige så godt kunne være en helt ny bil. Mulighed for et stort, fedt infotainmentsystem med 10,25” touchscreen med klar skærm, navigation og nemme menuer (10.999 kr.), og fulddigital instrumentering (5.499 kr.).

Et lidt mere simpelt, men stort set lige så velfungerede infotainmentsystem med 8” touchscreen er standard. Og der er godt med aflæggeplads, en god placering til den trådløse smartphonelader og nogle rigtig gode sæder, som i Upgrade-versionen har el-justerbar lændestøtte.

LÆS OGSÅ | TEST: N-Line er sportskrydderi til Hyundai i20

Swace har pinligt lidt aflæggeplads i midterkonsollen, og sæderne giver ikke nær samme støtte som sæderne i Ceed. Designet omkring førerpladsen er friskt, og de fleste materialer giver et godt indtryk. Men den komiske (delvist) digitale instrumentering har alt for kradse farver og let udtværet skrift. Det ser 10 år gammelt ud med små ikoner og uklare farver, og når man trykker på knappen til navigation er systemets eneste kommentar, at den slags har man sandelig ikke betalt for.

Swace og Ceed kommer med standardudstyr, som kan gøre enhver Audi-kører grøn af misundelse. De testede versioner, Swace Exclusive og Ceed SW Upgrade, har adaptiv fartpilot, bakkamera, nøglefri betjening, trådløse smartphoneopladere, el-klapbare sidespejle, semi-automatisk parkeringssystem og meget andet. Varme i bagsædet og el-bagklap får man kun hos Kia (og uden merpris), mens blind vinkel-system til gengæld kun er gratis hos Suzuki. 

Femte og sidste runde: betaling ved kasse 1

Økonomiske og veludstyrede stationcars til budgetvenlige priser. Det er hele idéen bag Kia Ceed SW PHEV og Suzuki Swace Hybrid. Helt gennemskuelige er de budgetvenlige priser dog ikke. For lige nu sælger Suzuki den første sending Swace som lagermodeller med en besparelse på 30.000 kr. Lagermodellen starter ved 279.990 kr. som Active, 304.990 kr. for den testede Exclusive. Når lageret er tømt, og nye kommer til, hvornår det så end sker, så skal man lægge 30.000 kr. til – og så er Swace pludselige dyrere end originalen fra Toyota. Det er bare ikke godt.

Ceed SW PHEV starter lavere end Swace. Basisversionen koster 259.900 kr., og testens Upgrade står til 284.900 kr. Men fordi vi kan fejre nytår med tillæg i afgiften på plug-in hybrider, så vil de priser stige. Hvor meget de stiger, ved Kia endnu ikke. Men et helt ukvalificeret gæt vil være mellem 5 – 15.000 kr.

Og vinderen er…

Suzuki har med Swace lånt en praktisk og meget nøjsom stationcar hos Toyota for at få flere kunder hos forhandlerne. Den fungerer i praksis rigtig fint. Men drivlinjen støjer, kabinen virker ikke moderne, og køreegenskaberne er gennemsnitlige. Swace er veludstyret, men i den tid vi lever i, hvor stærke PHEV-modeller er billige, så bliver den svær at sælge, når den stiger 30.000 kr. (og når der stadig er noget, der hedder Corolla).

Ceed SW PHEV er ikke perfekt. Hjul- og vejstøj er et problem, og den kunne (som konkurrenten) have større kraftoverskud. Men den behøver principielt ikke flere kræfter. Og hvis de rækker, så får man en velkørende, meget veludstyret og rummelig stationcar – i hvert fald så længe, priserne starter ved 260.000 kr.

Om forfatteren

Morten Bek

Morten har testet langt over 1.000 nye biler. Mens superbiler med 700 hk kan være meget sjove, så er hans passion de biler, danskerne rent faktisk køber og bruger til dagligt.