Alle nye bilmodeller skal være udstyret med advarsel mod overskridelse af hastighedsgrænserne. Ingen dum idé – hvis så bare systemerne virkede.

TEKST OG FOTO Morten B. Bek

Det er umuligt at køre uden sele i en ny bil. Hvis du kommer så langt, at bilen overhovedet vil sætte i gang uden at blokere bremserne, så skal du høre på en alarm, der først prikker til dig med små hyl og lidt efter med konstant, øredøvende hylen. Der skal et høreværn til – eller meget, meget høj musik.

Men hvorfor skulle man nogensinde køre uden sele? Det giver overhovedet ingen mening. Som at krydse en befærdet vej med bind for øjnene. Selealarmen, som er obligatorisk og har været det længe, er en perfektionering af et sikkerhedssystem, der har reddet mange, mange menneskeliv siden 1950’erne. Som airbags og ESC-systemet blev alarmen obligatorisk, fordi EU er sikker på, al den larm redder liv.

I EU er man sikker på at ISA også kan redde liv. ISA er ikke et navn på en kvindelig EU-kommisær, men på et sikkerhedssystem, Intelligent Speed Assistance – intelligent hastighedsassistance. Hvis ISA var en kvinde, ville hun være uudholdelig – og potentielt mere livsfarlig end livreddende.

Det er et lovkrav, at alle nye bilmodeller sendt på gaden fra juli 2022 skal have ISA installeret, og i juli 2024 skal alle nye biler – uanset hvornår de er udviklet – have systemet. Det vil sige, at en helt ny model som Audi Q6 E-Tron skal have systemet, men det skal ældre modeller også.

ISA holder øje med hastighedsgrænserne på alle typer veje, og systemet startede for år tilbage som simpel skiltegenkendelse, så man kunne se, at man må køre 50 km/t i byen og ikke 100 km/t. Hvis man nu ikke vidste, at det var sådan, det forholdt sig. Det var prisværdigt. Men det er ISA ikke, som systemet fungerer i mange nye biler.

50 km/t på landevejen

Det er selvfølgelig fair, at der er børnesygdomme, når det kommer til nye systemer. Problemet er bare, at ISA er et adaptivt system, som både kan advare og – hvis man kører med adaptiv fartpilot – selv kan skride ind (det vender jeg tilbage til). Et stort problem er, at systemet meget ofte tager fejl, fordi data i systemet eller kameraaflæsningen, som nogle systemer bruger, er fyldt med fejl.

På dansk kalder vi tit ISA for hastighedsadvarsel, og du møder det i nye biler i form af et lille vejskilt i instrumentering eller på infotainmentsystemet. Hvis du overskrider hastighedsgrænsen, begynder det lille skilt at blinke eller optræde sammen med et udråbstegn – og samtidig kommer et enkelt bip, hyl eller en anden tone, så du ikke er i tvivl.

Men det kan du roligt være. Både i tvivl og fuld af skepsis. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har kørt på en landevej, hvor jeg har forladt den nærmeste bymæssige bebyggelse for flere kilometer siden, og får at vide, at jeg må køre maksimalt 50 km/t. Bim, bim, bim! – Du kører for stærkt! Nej, det er det ubrugelige system, der igen har fejlaflæst et skilt, ikke set et skilt eller fået forkert data fra navigationssystemet.

Det er også sket flere gange, at jeg må køre 100 km/t midt i en by. Jeg er ikke helt idiot, så det ved jeg godt, jeg ikke må, og det har jeg heller ikke lyst til. Hvor i alverden får en bil data fra, der fortæller, at man må køre 100 km/t sådan et sted?

Jeg kan være til fare for andre, hvis jeg på en landevej blindt følger ISA og kører 50 km/t. Det kan ske, for jeg kører tit steder, hvor jeg ikke kender vejen, og hvor det er svært at vurdere, om det helt er land, eller det stadig er by. Jeg synes ikke det er fedt, når nogen kører 50 km/t på landevejen. Måske de i EU-regi synes, det er godt, vi virkelig sænker farten.

Så sætter vi farten op – for det siger skiltet, vi skal

Jeg kan, for det meste, godt selv vurdere, hvad hastighedsgrænsen er, og jeg kan grave mig gennem menuer, som især i asiatiske biler er en plage, for at slå ISA fra. Det skal gøres hver eneste gang, bilen har været slukket. Det er et krav fra EU. Det er et problem fra EU, at systemet er så uligevægtigt og fejlbehæftet, som det er i nogle biler, at man som det første slår det fra.

Hvis man, omvendt, kører med fuld assistance og bruger ISA sammen med adaptiv fartpilot, så bliver det virkelig spændende at være bilist. Det er selvfølgelig trist, at man ikke skal høre på, at alarmklokkerne starter, når man kommer til at ramme 51 eller 81 km/t, som den fartdjævel man er, men idéen er, at det gør turen mere sikker og behagelig.

Jeg er blevet direkte rædselsslagen et par gange over de seneste måneder, hvor jeg har kørt nye biler med hastighedsadvarsel og adaptiv fartpilot slået til. Det er desværre ikke et tænkt tilfælde, og det er altså sket flere gange: efter et vejarbejde i byen, eller bare et nyt hastighedsskilt, opdager ISA, at man må køre 100 km/t. Og den adaptive fartpilot lystrer og sætter med det samme kursen mod de 100. Jeg er heldigvis også adaptiv, men overraskelsen gør, at det lige tager et sekund eller to at afbryde den skøre mission.

Intelligent Speed Assistance har noget godt i sig, for det er nemt at komme til at køre for hurtigt. Men som systemet i dag i mange biler ikke fungerer upåklageligt, er det utilstrækkeligt og i sidste ende farligt. Det er unfair, at nybilskøbere i Europa skal være forsøgskaniner for bilproducenter, som ikke helt ved, hvad de laver og alligevel er tvunget af EU til at slippe ISA løs.