COLOURBOX2698533
Forbrugerstof
13. september 2019

Se kortet: Her er Danmarks travleste stærekasser

Esben Skrumsager

Der er fuld fart på blitzen i de nogle af de permanente fartkontroller – de såkaldte stærekasser – som siden sidste år har indtaget de danske landeveje. Her kan du se, hvor bilisterne lægger flest bøde-kroner i statskassen.

Af: Esben Skrumsager / d. 13. september 2019

I Danmark findes der 20 fastmonterede ATK-standere, de såkaldte stærekasser, der foreviger trafikanter, som ikke overholder fartgrænsen på i alt 11 vejstrækninger.

Men der er stor forskel på aktiviteten i stærekasserne, viser tal fra Rigspolitiet, som Ekstra Bladet har fået udleveret. For mens det nogle steder blot sker nogle enkelte gange pr. dag, så får blitzen andre steder lyset på et diskoteksgulv til at blegne. Op mod 700 bilister bliver i gennemsnit snuppet hver eneste måned i Danmarks travleste stærekasse. Og med den mindst mulige bøde på 1.000 kroner løber det teoretisk op i mindst 700.000 kroner, der hver måned lander i statskassen fra denne ene stærekasse.

Her er de travleste stærekasser

Den første stander begyndte at registrere hastighedsovertrædelser i oktober 2018. Til og med den 8. august i år er der siden da blitzet knap 70.000 fartsyndere i de 20 stærekasser. Det svarer teoretisk set til mindst 70 millioner kroner, hvis hver af de enkelte overtrædelser har udløst den mindste bøde på 1.000 kroner.

I kortet herunder kan du se, hvor de er placeret. Ved at zoome ind og trykke på de enkelte ikoner kan du se antallet af fartovertrædelser i den enkelte stærekasse fra oktober 2018 til og med 8. august 2019.

NB: Ikonerne er placeret på de veje, hvor stærekasserne er registreret. Ikonerne viser altså ikke nødvendigvis stærekassens nøjagtige placering.

Stærekasser: Antal fartovertrædelser

Nye tal fra Rigspolitiet indhentet af Ekstra Bladet viser, hvor mange der er blitzet i landets 20 ATK-standere (stærekasser) i perioden fra 1. oktober 2018 til 8. august 2019:

1. Bogensevej over for 103: 7634 2. Grenåvej ca. 200 m efter krydset Grenåvej-Lystrupvej: 7237 3. Ålborgvej mrk. 13.9 sydøstlig retning: 5871 4. Slagelse Landevej mrk. 29 (Rosted) nordvestlig retning: 5835 5. Vilsundvej mrk. 6.7 (Nyk. Mors), sydlig retning: 5348

6. Tjæreborgvej mrk. 6.2 vestlig retning: 4884 7. Slagelse Landevej mrk. 29.6 sydøstlig retning: 4395 8. Gaabensevej mrk. 5.5 sydlig retning: 4302 9. Måløv Byvej 13: 4191 10. Vilsundvej mrk. 6.3 (Nyk. Mors), nordlig retning: 3869

11. Roskildevej mrk. 13 vestlig retning: 3089 12. Ålborgvej mrk. 13.9 nordvestlig retning: 2859 13. Sæbyvej 215 sydøstlig retning: 2332 14. Måløv Byvej 100 m før Måløv Parkvej: 1844 15. Herningvej mrk. 9.5 vestlig retning: 1435

16. Tjæreborgvej mrk. 4.5 (Måde Industrivej, østlig retning): 1393 17. Herningvej mrk. 9.5 østlig retning: 1146 18. Roskildevej ca. 600m efter Albertslund: 727 19. Grenåvej ca. 200m før Grenåvej-Lystrupvej: 499 20. Sæbyvej 351 nordlig retning: 329

I alt: 69.219

Den store forskel i aktivitetsniveauet i de forskellige stærekasser har ifølge Rigspolitiet blandt andet meget med trafikintensiteten at gøre.

– Desuden har det også noget at sige, hvilke bilister der passerer stærekassen. Er det bilister, der passerer den hver eneste dag, fordi de kører forbi eksempelvis til og fra arbejde, så ved de, at stærekassen står der, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der ved nogle af stærekasserne nærmest ikke er en overtrædelse fra mandag til fredag, men at der i weekenderne, hvor bilister eksempelvis skal nå en færge eller lignende, kan konstateres flere overtrædelser.

Uanset antallet af uddelte fartbøder understreger Christian Berthelsen, at en væsentlig del af stærekassernes effekt skal ses i lyset af den præventive virkning, de har på farlige strækninger.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen