Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
TEKST Simon Hallenslev FOTO PR
På et allerede mættet marked af kompakte crossovers formåede VW alligevel at ramme noget rigtigt med lanceringen af T-Cross i 2019. Herhjemme har den solgt i mere end 10.000 eksemplarer, mens det på verdensplan er blevet til 1,2 mio. stk.
Den tekniske del står så godt som uændret. Den nye VW T-Cross udstyres med samme TSI-motorer på enten 1 liter med 95 og 116 hk, eller på 1,5 liter med 150 hk og DSG-gear. Det er i stedet design, standardudstyr og kabine, der får et løft i den opdaterede T-Cross.
En titel som velsælgende dansker-darling er ikke noget, man har lyst til at smide væk med en drastisk designændring. VW T-Cross ligner derfor først og fremmes sig selv.
Designet på den kompakte crossover er dog opdateret og moderniseret med nye kofangere for og bag. Forenden prydes med nye LED-forlygter, der erstatter halogen i basisversionen, og som samles af en ny LED-stribe på tværs af kølergrillen. Også bagenden prydes med nye LED-lygter.
Rykker man højere på udstyrslisten, vil man for første gang også kunne få adaptive LED-matrix-forlygter til VW T-Cross. Derudover kan man vælge sin T-Cross i tre nye og overraskende spraglede farver: Grape Yellow, Clear Blue Metallic og Kings Red Metallic.
Hvis der er noget, som T-Cross har fået hug for trods sin populariet, er det en alt for plastikprydet kabine. Det laver VW om på nu ved både at designe instrumentbordet på ny, samt ved at polstre overflader som dørbeklædningen med blødere materialer af højere kvalitet.
Som en del af det nye instrumentbord fås to nye infotainmentskærme på 8” i basisversionen og 9,2” i topversionen, der tilmed står fritstående i stedet for at være integreret. Derudover vil alle versioner være udstyret med digital instrumentering som standard.
Basisversionen VW T-Cross Life kommer med et højere niveau af standardudstyr, der, foruden førnævnte digitale instrumentering og LED-forlygter, også tæller et bakkamera, 16” alufælge og læderrat.
Den opdaterede VW T-Cross kan fås med avancerede assistentsystemer som Travel Assist, der kan følge trafikken, hvilket er særligt anvendeligt ved stop-and-go køkørsel, hvor hastigheden automatisk øges eller reduceres. Systemet kan også tage højde for sving og rundkørsler i sine indgreb.
På den tekniske front øges anhængertrækkets såkaldte kugletryk fra 55 til 75 kg. Det øger den tilladte maksimalvægt af cykler, der monteres på en holder på anhængertrækket.
2024-versionen af VW T-Cross kan forudbestilles i slutningen af 2023, mens lanceringen finder sted i begyndelsen af det nye år. Priserne er ikke klar endnu, men VW lover en attraktiv basispris.
Find brugte VW T-Cross til salg på Bilbasen:
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.