marts 1, 2024

Langtidstest: XPeng G9 – Introduktion

En af af de nye bilmodeller, der har fået mest omtale den seneste tid, er XPeng G9. Nu har Bilbasen fået et eksemplar til langtidstest og finder ud af, om den overhovedet fortjener opmærksomheden.

TEKST & FOTO Jacob Dalby

Bilbasen har fået sin første bil til langtidstest (!) og dét i form af den hypede og meget omtalte elektriske SUV: XPeng G9.

Over en periode på fire måneder kommer vi helt ind under huden på testbilen og finder ud af, hvordan den er at leve med til daglig. Hvad kan vi li’, hvad kan vi ikke li’ og hvad skal du være opmærksom på.

Vi skal blandt andet finde ud af, om G9 overhovedet fortjener den store opmærksomhed, som bilen har fået i de danske medier, når den bliver udsat for dagligdagen hos Bilbasens tre journalister. Henholdsvis børnefamilien, byboeren og pendleren.

Se introvideoen med “vores” XPeng G9 her:

Testbilen: XPeng G9 Performance

G9 er en ret stor, elektrisk SUV. Med sin længde på knap fem meter er den på størrelse med eksempelvis Audi Q8 e-tron og Mercedes EQE SUV. Men størrelsen på prisskiltet er langt fra sammenlignelig.

XPeng G9 starter ved 480.000 kr. hvor EQE SUV starter ved 750.000 kr. og Q8 e-tron ved 715.000 kr. Blandt andet prisen er en af årsagerne til den megen omtale af bilen.

For når vi kigger på specifikationer, præstationer og udstyr, ser det ud til, at man får rigtig meget bil for pengene. Men hvordan forholder det sig, når G9 bliver udsat for dagligdagen? Og er det overhovedet fair at sammenligne en XPeng med en Audi og en Mercedes?

Modellen der skal forsøge at overbevise os er denne G9 Performance. Det er den dyreste variant med en startpris på lige knap 600.000 kr. Modellen har derudover fået en ‘Premium’-pakke til ca. 50.000 kr., farven Kaitoke Green Matte til 24.000 kr. og anhængertræk til ca. 15.000 kr.

Og det er faktisk alt, du overhovedet har mulighed for at vælge til. Den dyreste XPeng G9, du kan komme i nærheden af, er altså som denne med en pris på 687.724 kr. Stadig et godt stykke under konkurrenternes billigste variant, som samtidig ikke er prangende med udstyr.

I Performance-varianten har bilen 551 hk, 700 Nm og klarer 0 til 100 km/t på bare 3,9 sekunder. Men det er, hvad det er, for alle elbiler føles hurtige. Hvad mere interessant er, at bilen samtidig har firehjulstræk, luftundervogn, panoramaglastag, 21” fælge og ikke mindst mulighed for at lade med op til 300 kW som standard.

Batteriet er på 98 kWh og bilen er opgivet til at klare 520 km på en opladning. Udover Performance-varianten fås G9 også i en Standard Range med 460 km rækkevidde og en Long Range med 570 km rækkevidde.

Følg med her på siden og på YouTube, når vi løbende kommer med opdateringer om livet med XPeng G9. Og skriv meget gerne til os, hvis I har spørgsmål.


SPECIFIKATIONER

XPeng G9 Performance

Motor: Elmotorer (For og bag)
Ydelse: 551 hk / 717 Nm
0-100 km/t: 3,9 sekunder
Tophastighed: 200 km/t
Forbrug: 21,3 kWh/100 kilometer
Batterikapacitet: 98 kWh
Rækkevidde (WLTP): 520 kilometer
Ladekapacitet: Op til 300 kW
Mål (L/B/H): 489/194/167 cm
Køreklar vægt: 2.340 kilo
Trækvægt: 1.500 kg
Bagagerumsvolumen: 660 liter

Pris: 599.900 kr. (G9 fås fra 479.900 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): 34.995 kr. / 7.195 kr.
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS