februar 23, 2022

MG5 Electric er en elektrisk stationcar til 290.000 kr.

Efter Porsche Taycan Sport Turismo er MG5 Electric blot den anden elektriske stationcar på det danske marked. Den kinesiske model i Golf-klassen har 156 hk og en rækkevidde op til 400 kilometer

Der er elektriske SUV’er og crossovers fra stort set alle bilmærker – enten allerede på markedet eller på vej. Men elektriske stationcars er en specialitet, som indtil videre kun Porsche tilbyder danskerne: Taycan Sport Turismo. Og det er en stationcar til mindst 800.000 kr., så folkeligheden kan ligge på et meget lille sted.

Nu går MG ind i kampen, og prisen ryger ned i et helt andet leje for den billigste elektriske stationcar. For 289.999 kr. kan man komme ombord i den fuldelektriske MG5 Electric.

MG5 Electric er en kinesisk stationcar, som allerede i en årrække har været tilbudt i bl.a. England. Versionen, der i marts lanceres i Danmark, er en grundigt faceliftet udgave med nyt interiør og bedre rækkevidde.

MG5 Electric er en stationcar i Golf-klassen, og med en længde på 460 cm er den cirka på størrelse med en VW Golf Variant eller en Ford Focus stationcar. Den lanceres i Danmark i marts

380 eller 400 kilometer på en opladning

Det giver rigtig god mening med elektriske stationcars. En stationcar har lavere vindmodstand end en SUV, som giver lavere strømforbrug, og det lavere tyngdepunkt giver potentielt bedre køreegenskaber.

Hvordan MG5 Electric kører, og hvor meget strøm den bruger, finder vi ud af inden længe, men indtil da har vi officielle tal at kigge på: Batteriet er på 61,1 kWh, og forbruget ligger på 17,5 kWh for hver 100 kilometer.

LÆS OGSÅ | Dueltest: MG Marvel R møder Kia EV6 (og Korea er langt foran Kina)

Rækkevidden på en fuld opladning, som kan foretages med op til 87 kW, afhænger af udstyrsvarianten. Vælger man basismodellen Comfort, er rækkevidden 400 kilometer. Vil man have Luxury-udgaven med mere udstyr (og højere vægt og 17″ hjul i stedet for 16″), er rækkevidden 380 kilometer.

Typisk for MG, så har MG5 Electric rigtig meget standardudstyr – Luxury-udgaven til 300.000 kr. har bl.a. el-justerbart førersæde og 17″ alufælge, mens basisudgaven bl.a. har LED-forlygter og navigation

Plads til op til 1.367 liter i bagagerummet

MG5 Electric har en elmotor med 156 hk/280 Nm, og det skulle passe fint til en praktisk stationcar i Golf-klassen. Apropos klassen, så er MG5 Electric 460 cm lang og dermed cirka som en Ford Focus stationcar.

Bagagerummet har en fornuftig størrelse – 479 til 1.367 liter – uden at være nær så stort som konkurrenter i klassen med forbrændingsmotor.

LÆS OGSÅ | Test: MG ZS EV er blevet bedre, men prisen er skudt i vejret

Basismodellen MG5 Electric Comfort til 289.999 kr. har udstyr som LED-forlygter, 16″ alufælge, nøglefri betjening, infotainmentsystem med navigation og Apple CarPlay/Android Auto, varme i forsæderne, bakkamera, V2L-funktion (kan sende strømmen ud af bilen til at drive eksempelvis et køleskab), adaptiv fartpilot og automatisk nødbremse.

For kun 10.000 kr. mere giver MG5 Electric Luxury 17″ alufælge, aut. nedblændeligt bakspejl, regnsensor, delvist læderindtræk og el-betjent førersæde. Om man vil ofre 20 kilometer på rækkevidden for mere udstyr, kan man så tænke over.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS