Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Der er elektriske SUV’er og crossovers fra stort set alle bilmærker – enten allerede på markedet eller på vej. Men elektriske stationcars er en specialitet, som indtil videre kun Porsche tilbyder danskerne: Taycan Sport Turismo. Og det er en stationcar til mindst 800.000 kr., så folkeligheden kan ligge på et meget lille sted.
Nu går MG ind i kampen, og prisen ryger ned i et helt andet leje for den billigste elektriske stationcar. For 289.999 kr. kan man komme ombord i den fuldelektriske MG5 Electric.
MG5 Electric er en kinesisk stationcar, som allerede i en årrække har været tilbudt i bl.a. England. Versionen, der i marts lanceres i Danmark, er en grundigt faceliftet udgave med nyt interiør og bedre rækkevidde.
Det giver rigtig god mening med elektriske stationcars. En stationcar har lavere vindmodstand end en SUV, som giver lavere strømforbrug, og det lavere tyngdepunkt giver potentielt bedre køreegenskaber.
Hvordan MG5 Electric kører, og hvor meget strøm den bruger, finder vi ud af inden længe, men indtil da har vi officielle tal at kigge på: Batteriet er på 61,1 kWh, og forbruget ligger på 17,5 kWh for hver 100 kilometer.
LÆS OGSÅ | Dueltest: MG Marvel R møder Kia EV6 (og Korea er langt foran Kina)
Rækkevidden på en fuld opladning, som kan foretages med op til 87 kW, afhænger af udstyrsvarianten. Vælger man basismodellen Comfort, er rækkevidden 400 kilometer. Vil man have Luxury-udgaven med mere udstyr (og højere vægt og 17″ hjul i stedet for 16″), er rækkevidden 380 kilometer.
MG5 Electric har en elmotor med 156 hk/280 Nm, og det skulle passe fint til en praktisk stationcar i Golf-klassen. Apropos klassen, så er MG5 Electric 460 cm lang og dermed cirka som en Ford Focus stationcar.
Bagagerummet har en fornuftig størrelse – 479 til 1.367 liter – uden at være nær så stort som konkurrenter i klassen med forbrændingsmotor.
LÆS OGSÅ | Test: MG ZS EV er blevet bedre, men prisen er skudt i vejret
Basismodellen MG5 Electric Comfort til 289.999 kr. har udstyr som LED-forlygter, 16″ alufælge, nøglefri betjening, infotainmentsystem med navigation og Apple CarPlay/Android Auto, varme i forsæderne, bakkamera, V2L-funktion (kan sende strømmen ud af bilen til at drive eksempelvis et køleskab), adaptiv fartpilot og automatisk nødbremse.
For kun 10.000 kr. mere giver MG5 Electric Luxury 17″ alufælge, aut. nedblændeligt bakspejl, regnsensor, delvist læderindtræk og el-betjent førersæde. Om man vil ofre 20 kilometer på rækkevidden for mere udstyr, kan man så tænke over.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.