Mini_Cooper_GP
Ugens fund
7. juni 2018

Ugens fund: Mini John Cooper Works GP

Ebbe Sommerlund

Den er mere sjælden end mange, og den er sjovere end de fleste. Mød den mest specielle Mini i Danmark.

Af: Ebbe Sommerlund / d. 7. juni 2018

Mini John Cooper Works GP. I det urimeligt lange modelnavn er det faktisk de to sidste bogstaver, der for alvor rykker denne bil i en liga for sig.

Ved første øjekast ligner den en lettere pimpet Mini af første generation med BMW som producent. Men du ser kun toppen af isbjerget, når du ser kulfiberspoileren på bagklappen.

Læs også: Ugens fund: Porsche 928 fra bilkort-kongerne hos Koenig

Ret hurtigt opdager du sikkert også, at her ikke er nogen bagsæder, men i stedet en tårnstiver, der ret beset ikke sidder i tårnene, men snarere midt i kabinen. Den sørger for at holde karossen vridningsstabil og hjulene i vejen, når du for eksempel angriber hesteskoen på Jyllandsringen. Men vi er slet ikke færdige med ændringerne.

Mini_Cooper_GP8

Lige nu er der en Mini Cooper S John Cooper Works GP til salg på Bilbasen – du kan se den her, hvis ikke den allerede er solgt.

Henrik Thomsen fra Aalborg har haft bilen i lidt over et år og den har en lidt speciel historie.

– Jeg har haft flere Mini og havde længe gået og kigget efter en GP-version. Helt tilfældigt så jeg den hos en bilforhandler i Brovst. Den stod ikke til salg, men jeg gik ind i butikken og da jeg gik ud igen, havde jeg købt den, fortæller Henrik Thomsen.

Mini_Cooper_GP4

Sjælden bil med dansk afgift

Bilen kom oprindeligt fra Sverige, og blev købt af den danske bilforhandler i 2009 og stod egentlig bare til pynt i butikken indtil 2013, hvor sønnen til bilhandleren, fik lyst til at køre i den. Han betalte afgiften og kørte i bilen i et par år indtil den igen blev stillet i udstillingen i Brovst.

Henrik skiftede koblingen og svinghjulet på bilen og har kørt i bilen hen over sommeren 2017, hvorefter pladerne blev taget af indtil foråret i år.

Nu sælger han den, men hvorfor?

– Tjah, det er et godt spørgsmål, men jeg har rigeligt med biler. Lige pt har jeg syv, og så stod den her altså først for, fortæller Henrik

Mini_Cooper_GP

Kompressor frem for turbo

Motoren er en variation over den almindelige Mini Cooper S – hvilket vil sige, at den kører med en 1,6 liters rækkefirer, som bliver foie gras-fodret med luft af en hylende Eaton-kompressor. Det presser ydelsen op på 218 hk. Fordelen ved en kompressor frem for en turbolader er at kompressoren leverer power lige med det samme, og Mini-motoren bliver endda ved med det op til 7.000 o/min.

Læs mere: Brugt mini-Mercedes med 360 hk og en hidsig attitude

Samtidig får du den fulde fornøjelse ved lyden fra udstødningen, de en kompressor trækkes af krumtappen og altså ikke sætter en roterende prop i udstødningskanalen, som en turbo gør. Ulempen er at en kompressor-motor bruger mere brændstof end en turbomotor, som den senere Mini Cooper S blev udstyret med. Brændstoføkonomien siger på papiret 11,6 km/l. 0-100 km/t er overstået på 6,5 sekunder.

Mini_Cooper_GP8
Mini_Cooper_GP7
Mini_Cooper_GP6
Mini_Cooper_GP5
Mini_Cooper_GP4
Mini_Cooper_GP3
Mini_Cooper_GP1
Mini_Cooper_GP

Festen fortsætter under bilen, hvor alle bærearme er udskiftet fra stål til aluminium for at holde vægten nede på den uaffjedrede masse. En almindelig Mini Cooper S styrer fuldstændig formidabelt, og GP-versionen er endnu skarpere.

Faktisk er den i en meget sjælden liga af biler, der er supersjove uden, at du behøver at køre stærkt. Fra du starter bilen og kører de første meter med brum fra udstødningen, så ved din krop, at dette er en sportslig bil. Og dét er fedt.

Mini_Cooper_GP1

Mini John Cooper Works GP – Bygget i 2000 eksemplarer

En Mini John Cooper Works GP kunne også bestilles uden aircondition uden merpris, hvilket dog heldigvis ikke er tilfældet i den bil, der er til salg på Bilbasen netop nu.

>>Søg Mini Cooper S til salg på Bilbasen

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: