Super_3_media_beach_03
Nyheder
24. februar 2022

Traditioner for fuld udblæsning i ny Morgan Super 3

Morten B. Bek

Morten Bek

Sportsvogne med tre hjul er en stor del af britiske Morgans DNA. Den nye Super 3 fortsætter, hvor 3 Wheeler fra 2011 slap – men motorcykelmotoren fra amerikanske S&S Cycle er erstattet af Fords trecylindrede 1,5-liters

En trehjulet bil. Ordene giver hurtigt associationer til trehjulede cykler og el-scootere. Transportmidler af den meget basale slags. Hos britiske Morgan Motor Company, i daglig tale bare Morgan, er trehjulede biler rodfæstet i firmaets DNA. En trehjulet bil var det, grundlægger H.F.S. Morgan startede med i 1909, og først i 1952 sluttede den trehjulede æra – sportsvogne fra Morgan med fire hjul var blevet mere populære.

I 2011 var der igen en trehjulet sportsvogn på menuen hos Morgan. 3 Wheeler, inspireret af datidens trehjulede modeller, er en sportslig, åben og let bil med en 2-liters motorcykelmotor fra amerikanske S&S Cycle med op til cirka 85 hestekræfter. 85 hk til 550 kilo giver 0-100-tider på 6-7 sekunder.

Produktionen af 3 Wheeler stoppede i sommeren 2021. Men Morgan lovede forinden, højt og helligt, at en helt ny trehjuler var på vej.

Super_3_media_beach_13
Super_3_media_beach_06
Super_3_media_dynamic_08
Super_3_media_beach_08
Super_3_media_adventure_07
Super_3_media_adventure_01
Super_3_media_beach_02

Ford er tilbage i motorrummet

Med den helt nye 3 Super holder Morgan, hvad der er lovet. Fans ser en stærkt ændret trehjulet sportsvogn, som er inspireret af de senere trehjulede modeller fra før 1952. Vi andre ser en karakteristisk og sjov bil med fritstående forhjul og et baghjul gemt under det bådformede karrosseri.

Morgan har arbejdet med aluminiumskonstruktioner i flere årtier, og 3 Super har et fuldbyrdet monocoque-konstruktion, altså en solid konstruktion i et enkelt sammenføjet stykke, hvor også karrosseriet er en bærende del.

En af de andre store forskelle mellem den udgåede 3 Wheeler og den nye 3 Super er motoren. 3 Wheeler havde en 2-liters motorcykelmotor fra amerikanske S&S Cycle. Med 3 Super er Morgan vendt tilbage til Ford. Ford leverede fra 1930’erne til 1952 motorer til de trehjulede biler.

I 3 Super bygger Morgan den trecylindrede 1,5-liters benzinmotor ind. Men i modsætning til Ford selv, som monterer turbo på motoren, kører den hos Morgan uden. Det giver en ydelse på 118 hk og 150 Nm, men da 3 Super vejer cirka 650 kilo, skulle det ikke give anledning til problemer.

Super_3_media_studio_29
Super_3_media_studio_19
Super_3_media_adventure_24
Super_3_media_adventure_15
Super_3_media_adventure_14
Super_3_media_adventure_13
Super_3_media_adventure_05
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen