Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Af: Morten Bek / d. 21. december 2021
Aiways og MG har bevist, at kinesiske bilmærker, med erfarne danske kræfter i ryggen, kan gøre det godt på danske marked. MG har på kort tid slået rod i Danmark med ZS EV og EHS Plug-in Hybrid.
Et generelt stærkt stigende salg af elektrificerede biler i Danmark og danskernes interesse for bilerne gør, at flere kinesiske mærker har øjnene rettet mod vores lille land.
Nio, som er et elbilsmærke med større elbiler end Aiways og MG, har offentliggjort, at de allerede fra 2022 vil sælge biler i Danmark. Producenten har bl.a. den store SUV ES8 og sedanen ET7 i starthullerne, men den nye sedan ET5 bliver spydspidsen i Danmark.
LÆS OGSÅ | Ugens fund: Udkørt Tesla-taxa har kørt længere end din dieselbil
Nio har med ET5 et mål i sigte: Tesla Model 3. ET5 er godt nok lidt større end Model 3, men det vil kunderne næppe klage over. Den kommer også med et aerodynamisk design, som er umiddelbart tiltrækkende med en snert Aston Martin (bagfra) og et strejf af Porsche (forfra).
Interiøret med den store skærm i midten er stærkt inspireret af Tesla. Nio er dog så venlige, i modsætning til amerikanerne, at installere en skærm bag rattet som instrumentering.
Den nye ET5 kommer på markedet med hele tre batteristørrelser. Basis er 75 kWh, og næste trin er 100 kWh. Allerede med 100 kWh ligger Nio ET5 langt over Model 3. Men kineserne går videre endnu med et batteri på hele 150 kWh, som bliver et af de største på markedet – og det største i en så kompakt bil.
Det vil gøre ET5 til en meget tung bil, men det vil også give en overlegen rækkevidde. Når det kommer til rækkevidde lover kineserne alt fra 550 til over 1.000 kilometer, men det tager vi med et gran salt. Tallene er nemlig baseret på den kinesiske testcyklus, CLTC. CLTC køres med lavere hastighed og over kortere stræk end den europæiske, WLTP.
LÆS OGSÅ | TEST: Audi A3 som plug-in-hybrid gør det præcis, den skal
Hvem der skal stå for salget af Nio i Danmark, er ikke offentliggjort. Men det særlige ved Nio er, at mærket i bedste/værste Better Place-stil vil opbygge et netværk, hvor elbilerne kan få skiftet batteriet, når det er fladt. Det vil tage cirka 3 minutter at få skiftet batteriet. Altså, som at tanke en benzinbil.
Det vil betyde batteriskiftestationer på centrale placeringer, som det gjorde med det kuldsejlede Renault- og Better Place-koncept. Bilerne kan, selvfølgelig, også lades op.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.