marts 1, 2022

Nissan Juke melder sig under hybridfanerne

Nissans lille crossover er på vej som hybrid med 1,6-liters benzinmotor og el for i alt 145 hk

TEKST Morten Bek FOTO PR

Nissan er på vej ned ad en elektrificeret sti, som med danske øjne kan være lidt af et fejlskud. Japanerne introducerer til sommer Qashqai som hybrid, men ikke af slagsen med ledning og opladningsmulighed. Almindelige hybrider får man ingen afgiftsrabat på i Danmark.

Også den næste i hybridrækken, den lille crossover Juke, er en “lukket” hybrid (serielhybrid), hvor strømmen kommer fra drivlinjen selv. Fra regenerering, altså opsamling af energi fra nedbremsninger.

LÆS OGSÅ | Nissan Ariya skal være danskernes nye elbil

At Nissan i sit tætte samarbejde med Renault har adgang til en drivlinje, der kan lades op via et kabel, ser altså ikke ud til at imponere japanerne. De vælger almindelig hybrid eller fuld elektrificering. Den fuldelektriske Ariya er den store nye satsning fra Nissan, og den skulle lande i Danmark sidst på foråret.

Renault sender assistance

Den nye Qashqai e-Power, som den kompakte crossover hedder som hybrid, kommer med Nissans egen drivlinje med 1,5-liters turbomotor og 190 hk. Juke Hybrid er en mildere sag: 1,6-liters benzinmotor uden turbo (94 hk) og en elmotor med 49 hk. Samlet ydelse ender på 145 hk.

LÆS OGSÅ | Nissan erstatter Micra med en elbil

Selv om Nissan afviser plug-in hybrid-drivlinjer fra partner Renault, så modtager japanerne gerne en almindelig hybrid-drivlinje. Juke Hybrid får nemlig alt fra Renaults E-Tech-modeller (Clio, Captur og Arkana), og det gælder også den specielle automatgearkasse med gear til både benzinmotor og elmotor.

Med et batteri på 1,2 kWh starter Juke Hybrid altid ved hjælp af strøm, og den kan nå op på 55 km/t, før benzinmotoren kommer på banen. Nissans egne test viser, at Juke Hybrid kører på strøm 80 procent af tiden ved bykørsel.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS