Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Der er ingen tvivl om, at den nye elbil Q6 E-Tron har været en længe ventet bil for Audi selv og for mange købelystne danskere. Verdenspremieren i sidste uge gav en masse oplysninger om den elektriske SUV, og tekniske data som hestekræfter og rækkevidde kan du finde ved at klikke ind på artiklen lige herunder.
Audi-importøren kunne ved verdenspremieren afsløre en frapris, der i første omgang hedder 659.990 kr. – og at den senere i år vil blive lavere, fordi et par basismodeller kommer til. Siden da har importøren arbejdet ihærdigt på at få flere priser og ekstraudstyrsmuligheder klar før påske.
Der er nu priser på forskellige udstyrsvarianter, ekstraudstyr og på topmodellen SQ6 E-Tron, og konfiguratoren på den danske Audi-hjemmeside er kommet i gang. Der er også åbnet for bestilling, så man kan bombardere en Audi-sælger med sine ønsker.
En hurtig opsummering af, hvad det er Audi lægger ud med i Q6-modelprogrammet: Q6 E-Tron Quattro er indtil videre basisudgave med firehjulstræk og 388 hk (rækkevidde op til 617 km), og topmodel er den 517 hk stærke SQ6 E-Tron, der også har firehjulstræk (rækkevidde op til 589 km).
Q6 E-Tron Quattro med 388 hk kan vælges i tre udstyrsvarianter. Basisvarianten Progress til 659.990 kr., mellemudgaven Progress Plus til 689.990 kr. og den bedst udstyrede af dem alle, Ultra, til 744.990 kr.
Progress-udstyret kommer med dynamiske LED-lygter, el-betjent bagklap, ladeklap med el-betjening til AC-tilslutning i den ene side og el-betjent ladeklap til AC/DC i den anden side, MMI Experience Plus med navigation, 360 graders kamera, digital nøgle (iOs og Android) aut. klimaanlæg med tre zoner, sædevarme for og bag, varme i rattet, nøglefri adgang og adaptiv fartpilot er et udpluk af den lange liste med standardudstyr.
LÆS OGSÅ | Nu er Audi A3 også en crossover
Progress Plus, der koster 30.000 kr. ekstra, ser ud til at give rigtig meget mening som opgradering: matrix-LED-forlygter, el-justerbare forsæder (hukommelsesfunktion i førersiden), MMI-touchscreen/display foran passagersædet, S-sportsundervogn (sænket 25 mm), elektronisk sportslyd, sportssæder og udvidet sikkerhedspakke med blandt andet sideairbags ved bagsædet.
Ultra-varianten koster yderligere 55.000 kr., og her får man OLED-baglygter, S-line-styling ude og inde, 20″ alufælge, adaptiv luftaffjedring, garageportåbner og opbevaringspakke i bagagerum og frontrum.
Ekstraudstyr er der selvfølgelig også masser af. Metallak fås fra 12.000 kr., anhængertræk koster 15.000 kr. (trækkapaciteten er 2.400 kilo), og hvis man vil have de sorte/grå eksteriørelementer omkring kofangere og skørter i bilens lakering, koster det 4.861 kr.
S Line-styling kan vælges til Progress til 26.000 kr. og til Progress Plus til 20.000 kr. Technology Selection-udstyrspakke til alle tre udstyrsvarianter koster 40.000 kr., og den kommer med B&O-lydanlæg, el-justerbart rat, MMI Experience Pro (udvidet infotainment), stort head-up-display, udvidet stemningsbelysning med videre.
I sidste uge ved lanceringen af Q6-familien var der ingen pris med på topmodellen SQ6 E-Tron, der har 490 hk og 517 hk i boost-funktionen, men den er nu på plads. Der skal findes næsten 300.000 kr. ekstra i forhold til den nuværende basisudgave af Q6 E-Tron, og for den ekstra udskrivning får man heldigvis mere end bare opgraderingen af kræfterne.
SQ6 E-Tron til 949.990 kr. har mere standardudstyr, og den er mest af alt sammenlignelig med Q6 E-Tron Quattro med Ultra-udstyr, der koster 744.990 kr.
20″ alufælge, OLED-baglygter, matrix-LED-forlygter, adaptiv luftundervogn, MMI-touchscreen/-display foran passagersædet, sportslæderrat, el-justerbart rad og masser af S-specifik styling er standard. Technology Selection-pakken med B&O-lyd, head-up-display mv. koster også 40.000 kr. til SQ6 E-Tron. Den pakke havde vi gerne set som standard – især fordi Audi skal forklare kunderne, hvorfor SQ6 E-Tron er cirka 30.000 kr. dyrere end den større SQ8 E-Tron.
SQ6 E-Tron har markant længere rækkevidde, langt mere standardudstyr og hurtigere opladning i forhold til SQ8 E-Tron, så en del argumenter er der i hvert fald.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.