Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
TEKST Simon Hallenslev FOTO Bilbasen
Det er allerede dokumenteret og dækket, at 2024 blev et rekordår for brugtmarkedet. På Bilbasen registrerede vi flere søgninger, flere prisfald og flere brugtbilsalg end nogensinde før. Drivkraften bag rekorderne var elbilerne, som i 2024 også var billigere end nogensinde før.
Ifølge en ny analyse, som Bilbasen og Spar Nord har udarbejdet, er elbilerne ikke kun blevet billigere at købe – de er også blevet billigere at eje. Totalomkostningerne ved at eje en elbil faldt nemlig med hele 13 procent i 2024 sammenlignet med 2023.
Når prisen for ejerskab skal udregnes, arbejder man med det mundrette begreb, TCO, der står for Total Cost of Ownership. Altså, totalomkostningerne ved ejerskab af en bil, og de er faldet med 10 procent fra 3,01 kroner per kilometer i 2023 til 2,70 kroner i 2024. Elbilerne er faldet endnu mere fra 2,81 kroner til 2,44 kroner per kilometer – et fald på 13 procent.
Det billigere bilejerskab skyldes en kombination af flere faktorer. Dels er der priskrigen, der har tvunget bilproducenterne og importørerne til at skrue priserne ned, mens dalende strømpriser har sørget for lavere løbende omkostninger.
Finansieringen er også blevet billigere, påpeger cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, med henvisning til lavere renteomkostninger og finansieringstilbud på særligt elbiler:
– Det har gjort elbilen til en mere fordelagtig og realistisk mulighed for flere. Dertil kommer, at beskæftigelsen er rekordhøj, mens både opsparing og realløn er genetableret ovenpå nogle vanskelige år med Corona og efterfølgende inflationskrise.
Brugtmarkedet følger samme tendens, hvor totalomkostningerne for de brugte elbiler er faldet fra 2,23 kroner per kilometer i 2023 til 1,85 kroner i 2024. Et fald på 17 procent.
– Den stigende interesse for elbiler på brugtbilsmarkedet hænger tæt sammen med det større udbud, der følger af den høje import af nyere elbiler fra Europa. Samtidig ser vi markante prisfald på brugte elbiler, som gør dem mere tilgængelige for en bredere del af befolkningen. Siger Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, og fortsætter:
– Dertil har forbedringer i ladeinfrastruktur og lavere vedligeholdelsesomkostninger styrket efterspørgsel for både de nye og brugte elbiler.
2023 | 2024 | |
Nye biler | 3,01 kr./km | 2,70 kr./km |
Nye elbiler | 2,81 kr./km | 2,44 kr./km |
Brugte biler | 2,66 kr./km | 2,35 kr./km |
Brugte elbiler | 2,23 kr./km | 1,85 kr./km |
Der er i beregningerne af TCO taget udgangspunkt i de 10 mest solgte nye biler og de 10 mest solgte brugte biler i Danmark fra januar til og med december 2024. Da ingen dieselbiler indgår i de 10 mest solgte nye eller brugte biler, indgår disse ikke i analysen.
Benzinprisen er sat til 13,20 kr/l. Brændstofforbruget er sat til et gennemsnit for benzinbiler på 14,1 km/l – 15 pct. under fabriksangivelserne. Benzinprisen er beregnet som et gennemsnit af priserne i år til og med december. Elprisen er sat til et gennemsnit for elbiler på 1,20 kr. pr. kWh, og der er beregnet med en gennemsnitlig elmotoreffektivitet på 20 kWh/100 kilometer.
Bilkøberen er bosat i Odense C, er 43 år gammel, og elitebilist. Bilen er sat til at køre 20.000 km årligt, og ÅOP er sat til 3,5%. Der er tale om et syvårigt billån. Bilen købes i ren handel og sælges i ren handel til forhandler efter fire års ejerskab.
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.