Aceman 01
Nyheder
21. juni 2024

Ny elektrisk Mini Aceman fra 289.000 kr.

Morten B. Bek

Morten Bek

Mini Aceman er en helt ny elektrisk crossover i mini-størrelse. Den kommer med rækkevidde op til 405 kilometer. De danske priser er klar – der er dog et stort men.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Hvis den nye Mini Cooper bare er for lille, og den nye Countryman er for stor og dyr, så ligger den nye Aceman lige i midten. Aceman er den nye elektriske crossover for Mini, som med kompakte ydre mål kun er lidt større end en Volkswagen Polo.

Da Aceman havde premiere i sluttningen af april, sluttede vi af med at sige, at den billigste Aceman skal koste under 300.000 kr. for at give mening. Den må ikke komme for tæt på den elektriske Countryman, der starter på 375.000 kr., og med Volvo EX30 som konkurrent skal priserne heller ikke stikke af.

Med priser fra 289.000 kr. er Aceman kun 16.100 kr. dyrere end den lille Mini Cooper med tilsvarende elektrisk drivlinje. Aceman kan ikke ligefrem kaldes komplet udstyret i de billigste varianter, og udstyr som sædevarme koster ekstra og tilkøbes i en pakke. Pakkerne er navngivet som størrelsen på tøj: XS, M, L og XL, og de kan tilføjes alt efter motorstyrke og batteristørrelse.

P90545624_highRes_mini-aceman-se-04-20
P90545632_highRes_mini-aceman-se-04-20(1)
P90545636_highRes_mini-aceman-se-04-20
P90545666_highRes_mini-aceman-se-04-20
P90545661_highRes_mini-aceman-se-04-20
P90545658_highRes_mini-aceman-se-04-20
P90545618_highRes_mini-aceman-se-04-20

184 eller 218 hk – og rækkevidde på 305 eller 406 kilometer

Der et et vigtigt valg at tage, før man overhovedet når til at skulle udstyre den elektriske Aceman med en pakke eller vælge farven på bilen, skal man finde ud af, hvor lang rækkevidden skal være. Aceman kommer i en E-version med 184 hk og en rækkevidde på op til 305 kilometer – eller for 29.000 kr. mere som SE med 218 hk og en rækkevidde op til 406 kilometer.

I praksis vil man næppe kunne mærke stor forskel på E og SE i forhold til motorstyrken. Batteriet er tungere i SE-versionen, så elmotoren har mere at slæbe rundt på. Sløve vil ingen af dem være: E-varianten smutter fra 0 til 100 km/t på 7,8 sekunder, og SE’eren gør det på 7,1 sekunder.

Mini har gjort det til noget af en langvarig affære, hvis man vil lade op undervejs ved en DC-lynlader. Aceman E kan lade med maksimalt 70 kW, som er noget af det langsommeste, der fås i en ny elbil. SE-versionen gør det med op til 95 kW, så i begge versioner tager det omkring 30 minutter at lade det lille batteri op fra 10 til 80 procent.

Herunder finder du priserne på udvalgte Aceman-modeller. Priserne kommer med et stort men; Aceman produceres i Kina, og hvis EU endeligt beslutter at lægge højere told på elbiler fra Kina, vil priserne med overvejende sandsynlighed blive skruet op.

Mini Aceman E Essential Trim (Base) 289.000 kr. Mini Aceman E Favoured Trim (med pakken L) 353.466 kr. Mini Aceman SE Essential Trim (Base) 320.000 kr. Mini Aceman SE Favoured Trim (med pakken XL) 405.308 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: