Ferrari wheel
Nyheder
20. maj 2019

Ny hingst på trapperne: Dropper Ferrari V12?

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

En officiel invitation fra Ferrari er blevet lækket på et forum for Ferrari-nørder. Invitationen er til en premiere i Maranello, som afslører, at den kommende Ferrari kommer til at pakke intet færre end 986 hestekræfter! Vi kigger nærmere på rygterne.

Af: Simon Hallenslev / d. 15. maj 2019

I begyndelsen af maj måned præsenterede Ferrari sit finansielle resultat for det første kvartal af 2019. Udover bare at præsentere tørre tal lovede Ferrari CEO Louis Camilleri også, at verden ville få en ny Ferrari-topmodel at se i slutningen af måneden.

Og det ser ud til, at italieneren holder, hvad han lover. For nu har det amerikanske medie Motor1 fået fingrene i en officiel invitation fra Ferrari, der er blevet lækket på et Ferrari-forum.

I invitationen står der, at en ny Ferrari med hele 986 hestekræfter bliver præsenteret d. 31. maj på hovedkontoret i Maranello. Ferrari har holdt kortene tæt til kroppen, og der er til dato ikke blevet spottet testkøretøjer, der ligner en LaFerrari-efterfølger – så hvad ved vi overhovedet?

986-horsepower-ferrari-reveal-invitation (2)

En hybrid-hingst

Ferrari CEO Camilleri sagde ved præsentationen af regnskabet, at bilen, der præsenteres i maj, bliver en hybrid, som kommer til at ligge over Ferrari 812 Superfast i modelprogrammet.

Derudover er der i Ferrari-kredse bred enighed om, at den kommende model bliver en V8’er, der akkompagneres af et hybridsystem med enten én eller tre elmotorer. Det er dog fortsat kun på rygtebasis.

Hvis det er sandt, kan det måske betyde, at vi har set den sidste Ferrari V12’er rulle ud af fabrikken. Av for den. De mindre modeller fra Ferrari kommer for fremtiden til at pakke V6-motorer. Det ved man, fordi der er spottet flere testkøretøjer forklædt som Ferrari 488, som alle har haft et lydbillede, der tydeligt siger seks og ikke otte cylindre.

Til gengæld er der ikke spottet et eneste testkøretøj, der kunne ligne ny 986-hestes topmodel. Det bliver derfor uhyre spændende at se, hvad der præcist bliver præsenteret i Maranello d. 31. maj. Vi venter i hvert fald spændt!

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen