Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Af: Simon Hallenslev / d. 17. februar 2021
I december kunne vi fortælle hvilke biler der ville falde og hvilke der ville stige i pris, hvis de nye registreringsafgifter blev vedtaget. Siden har bilbranchen befundet sig i et prismæssigt limbo, der har givet anledning til frustration, særligt sammenholdt med den samtidige nedlukning.
Nu er de nye afgifter endeligt vedtaget, hvorfor bilimportørerne har travlt med at udregne priser i skrivende stund. Det er i særdeleshed de mindst udledende plug-in hybridbiler, som får en prismæssig håndsrækning. Helt specifikt er det dyrere biler, der udleder 50 gram CO2 pr. kilometer eller mindre, som får det største prisfald.
Vi kigger på en håndfuld af de tunge tyske mærker og ser hvilke modeller, der får den største besparelse.
Hvis du har købt en Porsche Panamera 4 E-Hybrid for et halvt år siden, skal du ikke læse videre. Den rummelige plug-in Porsche er nemlig blevet rundt regnet 700.000 kr. billigere med de nye afgifter. Hvis du har sat dit navn på slutsedlen før de nye afgifter, har der som minimum stået 1.900.000 kr. på købskontrakten, mens den nu kommer ned omkring 1.199.000 kr. før tilkøbspakker og -udstyr.
Hos bayerske BMW er priserne også først ved at blive fastlagt. Klart er det dog, at det bliver BMW X5 plug-in hybrid, der får det største prishug nedad. Før afgiftsændringerne skulle man op i omegnen af 1.100.000 kr. hvor man nu slipper med 875.000 kr. før tilkøbspakker og -udstyr. Og så er der endda monteret X-Line udstyr som standard, hvilket var ekstraudstyr før de nye afgifter. Bevares, det er stadig mange penge for bil, men der er stadig en hel minibil i besparelse — altså 225.000 kr.
LÆS OGSÅ | Top-10-liste: Her er de biler, der sælger bedst på Bilbasen
Spørger man Mercedes-Benz Danmark, er det ligeledes en elektrificeret SUV, der med de nye afgifter får den største prisbesparelse på tværs af det brede modelprogram. Før de nye afgifter skulle man slippe omkring 1.350.000 kr. for en Mercedes-Benz GLE Coupé, mens man med de nye afgifter kommer ned omkring 1.060.000 kr. En besparelse på omkring 290.000 kr.
Bilbasen har også været i kontakt med Audi Danmark, som endnu ikke har de opdaterede priser klar. Artiklen opdateres, når priserne modtages.
At de nye afgifter er endeligt vedtaget, betyder ikke formelt set, at de også er trådt i kraft. Skats motorregister er nemlig ikke opdateret med de nye afgiftssatser endnu. I praksis kan du dog godt købe en ny bil, hvor afgiften er beregnet efter de nye regler, så længe det aftales og tilføjes købsaftalen eller slutsedlen, man laver med forhandleren.
Således kan du købe en bil efter de nye regler, uden at det medfører senere opkrævning eller tilbagebetaling af afgift. Du køber dermed bilen efter de nye afgiftssatser, mens den indbetalte afgift senere vil blive omregnet i Motorregisteret efter de nye regler. Den proces kan du læse mere om ved Dansk Industri.
De nye afgifter træder officielt i kraft den 1. juni 2021.
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.