februar 3, 2023

Ford er tilbage i Formel 1 i 2026

Efter mere end 20 års fravær er Ford tilbage i verdens hurtigste og mest eksklusive racerklasse, Formel 1.

TEKST: Rasmus Tønder Billeder: PR

Fra 2026 er der nyt teknisk reglement i Formel 1 med øget fokus på bæredygtigt brændstof og elektriske motorer. Den mere bæredygtige profil i Formel 1 er én af grundene til, at Ford mener det er tid at komme tilbage.

LÆS OGSÅ | Først Porsche – nu også Mazda og Formel 1: Syntetisk benzin er en del af løsningen

Ford var en dominerende motorproducent 1960’erne og 70’erne, hvor de var med til at vinde flere mesterskaber. Ford håber at kunne udfordre især Mercedes og Ferrari fra 2026, hvor deres motorer vil være på gridden for første gang.

Desuden har Formel 1 aldrig været mere populært. Netflix serien Drive To Survive har givet et indblik i den ellers meget eksklusive og lukkede sport. Serien har især fanget de amerikanske seere, som har gjort, at Formel 1 nu har planlagt hele tre løb i USA i 2023-sæsonen. Den stigende popularitet har været afgørende for Fords beslutning, sammen med et øget fokus på en grønnere fremtid.

LÆS OGSÅ | Se alle elbiler i Danmark samt rækkevidde og pris

Fords historie i Formel 1

Ford er dén motorproducent med tredjeflest løbssejre i Formel 1. Kun overgået af Mercedes og Ferrari. Fords motorer har været med til at vinde 10 konstruktørtitler, samt 13 kørermesterskaber. Ford har aldrig haft deres eget team på gridden, men har leveret motorer til hold som Mclaren, Williams og Jaguar.

Formel 1 er en af de sværeste motorsportsklasser at komme ind i. Det kræver enorme millionbeløb, samt specifikke produktionsfaciliteter og know how. Ford meldte deres afgang fra Formel 1 i 2004, da de ønskede at investere mere i andre afdelinger og ikke længere bruge store millionbeløb i Formel 1.

LÆS OGSÅ | Fords første elbil på VW-platform er tæt på premiere

Ford vender tilbage til Formel 1 i 2026, med håbet om at kunne udfordre fra start. Mercedes, Ferrari og Renault leverer motorer til otte hold på gridden anno 2022. Så der er altså et par hold endnu, som kunne være åbne for at blive partnere med Ford. Intet er dog bekræftet endnu.


Brugte biler til salg fra Ford

Se flere brugte til salg på Bilbasen

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen Blog

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS