Test: Omfattende facelift gør Renault Captur tidssvarende
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Af: Simon Hallenslev / d. 30. oktober 2020
Træder vi nogen over tæerne, hvis vi siger, at Hummer er synonymet for dårlig amerikansk smag? Den voldsomt voluminøse bil fylder for meget til danske landeveje såvel som parkeringspladser. Den grinagtige benzinøkonomi på 5,5 km/l taler heller ikke godt ind i de mikro- og minibilstendenser vi så herhjemme, da Hummer H2 kom til verden omkring 2003.
Det er intet under, at det kun er et fåtal, der nåede at komme til Danmark, før General Motors efter økonomiske vanskeligheder lukkede og slukkede for mærket i 2010. Siden har vi lykkeligt glemt alt om den kiksede kolos – altså, indtil nu. Hummer får nemlig sin genopstandelse.
Måske den nye Hummer er et forsøg på at råde bod på de forhenværende modellers betragtelige benzinforbrug. I hvert fald bliver den elektrisk.
I 2022 får vi igen Hummer at se. Her vil den være omtrent ligeså stor, som vi er vante til, men til gengæld være drevet af el. Som det ser ud udefra, vil Hummer EV nærmest kunne kategoriseres som en mandskabsvogn med både lad og fire døre.
Den amerikanske ’større, bedre’-mentalitet, er ikke pakket væk, bare fordi bilen bliver elektrisk. Og GMC, der kommer til at stå for produktionen, har også pyntet lidt på tallene, for at være tro mod den amerikanske facon. De siger, at den får 1.000 hk og, hold nu godt fast, 15.592 Nm.
SE OGSÅ | Fuldfed Ford med 457 hk koster over 1 million kroner
Newtonmetertallet er udregnet kreativt, og eksperter mener, at tallet med virkelighedens regnemetoder nærmere er 1.085 Nm, hvilket jo også er hæderligt. Accelerationen fra 0 til 100 km/t bliver omkring tre sekunder, påstår de, mens den store færge af en bil også kommer til at få ’drift mode’.
GMC siger, at rækkevidden på den amerikanske Hummer bliver over 550 km på en opladning. Kabinen bliver ultramoderne med 13,4 tommer infotainmentskærm, ligesom bilen også bliver udstyret med klassens bedste off-roadsystemer, så Hummer fortsat er tro mod sit militære ophav og kan forcere alle tænkelige typer terræn.
Det folkelige navn Hummer kommer sig af den militære forkortelse HMMWV, der blev udtalt ’Humvee’ og stod for ”High Mobility Multipurpose Wheeled Vehicle”. Siden 1984 har Humvee været et foretrukket køretøj for den amerikanske hær – og er det stadig den dag i dag.
Jeep, Geländewagen og Land Cruiser kan i militært regi godt pakke sammen, når den 2,2 meter brede og godt 4 tons tunge Humvee kommer buldrende i diverse krigszoner og brændpunkter.
LÆS OGSÅ | Elektrisk fremtid: 5 nye elbilmærker lover vilde specifikationer
At Humvee i 1992 blev videreudviklet til privatmarkedet, skal vi takke Arnold Schwarzenegger for. Under optagelser til en film, så han en konvoj af Humvees, som han herefter ikke kunne få ud af hovedet. Derfor begyndte han at slå på tromme for, at Humvee skulle udbydes i civile klæder.
Dét kom der Hummer H1 ud af, og gode gamle Arnold blev da også én af de første til at få et eksemplar som privatperson. Da General Motors nogle år efter skulle udvikle efterfølgeren Hummer H2, blev Arnold taget med på råd i udviklingsprocessen. Hummer er derfor et resultat af krig og Hollywood actionstjernestøv – mere amerikansk bliver det vist ikke.
Hvis du ikke mener, at Hummer er dårlig smag og ikke kan vente til, at den elektriske udgave er klar i 2022, så er der hjælp at hente på Bilbasen. Vi har nemlig en håndfuld brugte Hummer til salg, heraf flest på gule plader eller papegøjeplader.
Den Hummer H2, du ser på billedet nedenfor, kan du læse mere om her, hvis ikke den i mellemtiden er blevet solgt. Det er ikke alene den mest spektakulære Hummer, vi har til salg på Bilbasen – men én af de mest spektakulære biler helt generelt! Den ruller med 30-tommer kromfælge, Lamborghini-døre og en skrigende Gulf-lakering.
Som forhandleren selv skriver, så tåler den ingen sammenligning. Den er fra 2007, har kørt sølle 75.000 km og kan blive din for bare 299.900 kr. En suveræn bil, hvis du har egen oliepumpe i haven. Den er nemlig opgivet til at køre 4,7 km/l.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Inden udgangen af 2024 afslører DS Automobiles sin første nye model siden 2021. Den nye crossover-coupé bliver en elbil med rækkevidde omkring 750 kilometer.
Få ting afslører, at der er tale om den nye Panamera. Men under huden gemmer sig et større batteri i plug-in varianterne og en ret vild undervogn.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.