Nu sælger Porsche flere biler end Citroën i Danmark
Citroën er brudt sammen i Danmark, og hvor galt det egentlig står til, viser registreringstallene for første kvartal. Her ligger Porsche foran Citroën.
Af: Simon Hallenslev / d. 1. september 2021
Hvordan skal afdelinger som AMG hos Mercedes, M hos BMW og RS hos Audi løse opgaven med at smide strøm og benzinøkonomi ind i ligningen, når de bygger deres performance-biler? Det er et spørgsmål, som mange bilinteresserede stiller med lige dele forundring og frygt i stemmen.
Vi ved alle, at elektrificeringen vinder indpas i alle afkroge af bilindustrien, og nu er turen kommet til tuningsafdelingerne, som hidtil udelukkende har været kendt for bulder, brag og benzinafbrænding. Mercedes-AMG er de første med et udkast til denne problemstilling med GT 63 S E Performance.
Alt tyder på, at det stadig er en vaskeægte AMG trods hybridteknologien. Vi ser nærmere på nyheden om Mercedes-Benz GT 63 S e Performance.
Motor: V8 benzin, 3.892 ccm + el
Ydelse: 843 hk / 1.400 Nm
0-100 km/t: 2,9 sek.
Tophastighed: 316 km/t
Forbrug: 11,6 km/l
Rækkevidde på el: 12 km
Startpris: Ikke offentliggjort
Mercedes-AMG vil ikke give deres kernekunder et chok. Derfor mødes gammel teknologi med ny teknologi i GT 63 S e Performance. Under kølerhjelmen ligger nemlig først og fremmest en velkendt 4-liters V8-motor med biturbo, som på egen hånd yder 639 hk, hvilket alene vil være nok til de fleste.
Den 8-cylindrede dinosaur under hjelmen møder dog nutiden, da den er koblet op til en elmotor, der alene yder op til 204 hk. Når nutid og datid arbejder sammen, får den første plug-in hybrid fra Mercedes-AMG en samlet systemydelse på hele 843 hk og et moment på svimlende 1.400 Nm.
LÆS OGSÅ | Mercedes bekræfter: Slut med V8 i C63 AMG
De mange kræfter fordeles intelligent af Mercedes’ 4Matic+ firehjulstræk, der på vaskeægte AMG-facon sender de fleste af dem til baghjulene gennem det integrerede elektroniske spærredifferentiale. Herligheden stryger fra 0 til 100 km/t på 2,9 sekunder og fra 0 til 200 km/t på under 10 sekunder. På et øde Autobahn kan man ramme 316 km/t i den elektrificerede bandit.
Hvis navnet Lewis Hamilton siger dig noget, så ved du også, at han sammen med netop Mercedes-AMG har siddet tungt på toppen af Formel 1 de sidste mange år. I Formel 1 kører de hårdtpumpede benzinmotorer også med hybridteknologi, og her har verdensmesterbilen naturligt været inspiration for opbygningen af hybridsystemet i Mercedes-AMG GT 63 S e Performance.
Som sagt, så vil Mercedes-AMG ikke give deres benzinhungrende kunder et chok med en flower power-performance bil. Og det gør de heller ikke. Mercedes-AMG GT 63 S e Performance kan nok bedst forklares som en måde for Mercedes at gøre overgangen til plug-in hybrid blød, mere end det er en måde at redde verden med en superøkonomisk model.
Batteripakken på 4,8 kWh, der er monteret på bagakslen, batter nemlig ikke meget i længden, når det kommer til gængse plug-in hybridkvaliteter. Mercedes-AMG GT 63 S e Performance kan kun køre 12 kilometer på ren strøm, før batteriet er tomt. Tilstedeværelsen af en tørstig V8’er betyder også, at benzinøkonomien ikke bliver bedre end 11,6 km/l.
Mercedes-AMG GT 63 S e Performance er derfor måske mere en illustration af, hvor uhyggeligt hurtig man kan gøre en bil med hybridteknologi. Det er deres måde at sige at vi skal være helt rolige, fordi deres plug-in hybridmodeller bliver også kan være svinsk hurtige. Den forventes i Danmark i løbet af 2022.
Citroën er brudt sammen i Danmark, og hvor galt det egentlig står til, viser registreringstallene for første kvartal. Her ligger Porsche foran Citroën.
Mazda forbereder sig på at introducere sin nye elbil 6e i august, og kunderne skal blandt andet lokkes til med seks års fabriksgaranti.
Påskedagene er oplagte til at ramme grænsen og fylde depoterne op med billig slik og sodavand. Spørgsmålet er bare, hvor billigt det skal være, før turen giver økonomisk gevinst?
Der er nærmest ingen efterspørgsel på den 4-cylindrede plug-in hybrid Mercedes-AMG C 63 S E Performance. Derfor lover Mercedes-AMG nu, at den opdaterede udgave får flere cylindre.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.