Spar op til 110.000 kr. på elektrisk Jeep Avenger
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Af: Simon Hallenslev / d. 2. februar 2021
Egentlig var Nissan firstmovers i elbil-gamet. I 2010 præsenterede de deres første elektriske model: Nissan Leaf. En elbil, som nogen elsker, og andre elsker at hade.
Uanset hvad man synes, kan man ikke tage successen fra Nissan Leaf, der i december 2020 rundede 500.000 solgte biler på verdensplan. Men tiden løber fra Leaf.
Den har fået flere konkurrenter, der klarer sig bedre. I 2020 blev der eksempelvis solgt tre gange så mange VW ID.3 i Danmark, som der blev solgt Leaf.
Nissan har med andre ord fået mere end småtravlt, fordi de med Leaf har hvilet på laurbærrene – men ikke længere! Nu kommer Nissan Ariya, og har fået lov at kigge nærmere på nyheden.
Motor: Elektrisk
Batteri: 87 kWh
Ydelse: 394 hk / 600 Nm
0-100 km/t: 5,1 sek.
Topfart: 200 km/t
Rækkevidde: Op til 400 km
Startpris: Ca. 500.000 kr.
(Forventet startpris under 400.000 kr.)
Ser man på de tørre facts, står det klart, at Nissan Ariya måler omtrent det samme som den evigt populære Nissan Qashqai. Det er dog ikke lige til at se, når man står foran den.
Nissan Ariya ser nemlig betydeligt mere voluminøs ud en Qashqai, og heldigvis bedrager skinnet ikke. For mens den er stor som en Qashqai udadtil, er den mindst ligeså rummelig i kabinen som den væsentligt større Nissan X-Trail.
LÆS OGSÅ | 2021 oversigt: Alle elbiler i Danmark
Det er en af de helt store fordele ved, at Nissan Ariya bygges på en dedikeret elektrisk platform. Her er ikke tale om en benzin- eller dieselplatform, der er bygget om, ligesom det er med BMW iX3 og Mercedes EQA. I Ariya er batteriet i bunden, og motorerne i hver sin yderligste ende af bilen, hvilket ikke kun giver tæt på 50/50-vægtfordeling, men også et fladt gulv og oceaner af plads i kabinen.
Ja, der kommer en Performance-version, der har godt med hk og en hurtig acceleration. Men det er ikke de specifikationer, der er vigtige for Hr. og Fru Danmark. Det er bagagerumsplads og anhængertræk! Og her bliver Nissan Ariya særdeles danskervenlig.
Bagagerummet kommer til at kunne laste 468 liter og 415 liter alt efter om du vælger en forhjulstrukken eller firehjulstrukken variant. Det er, igen, på niveau med Qashqai. Ariya trumfer dog Qashqai ved at have et bagagerum, der er helt fladt og uden drilske kanter eller hjørner, hvilket gør det let at få ting ind og ud.
LÆS OGSÅ | Brugtbilmarkedet for elbiler runder endnu en milepæl
Herudover kommer Nissan til at være én af de få elbiler, der må trække nok på krogen til, at det giver mening for gennemsnitsdanskeren. Nissan Ariya må trække 1.500 kg på krogen og dertil have 75 kg last på taget. Det lyder jo ligefrem campingvenligt, selvom rækkevidde og opladning nok har størst betydning på dét område.
Den Nissan Ariya-variant der får størst rækkevidde på ca. 500 km har 87 kW-batteripakke og forhjulstræk. Den billigste variant med 63 kW-batteripakke og forhjulstræk får en rækkevidde på ca. 360 km. Fælles for alle varianter er, at CSS-hurtigladning er standard, så bilen kan lade 130 kW ved lynladning. Det giver 300 km i rækkevidde på 30 minutter. Ved 3-faset opladning kan Ariya lade med 22 kW.
Nissan starter forsalget og tager imod bestillinger i sensommeren 2021, mens kunderne kan forvente levering i starten af 2022. Priserne er endnu indikative, men Nissan kan løfte sløret for, at den billigste variant kommer til at starte fra under 400.000 kr. Den dyreste Performance-variant kommer til at nærme sig 500.000 kr.
Nissan oplyser, at Ariya bliver en veludstyret model også i sin billigste indgangsvariant. Priserne afspejler dermed i højere grad størrelsen på batteripakken, der vælges, motorkonfiguration og selvfølgelig om bilen udstyres med for- eller firehjulstræk.
Til sammenligning starter konkurrenten VW ID.4 i de to introduktionsvarianter ved 374.995 kr. for ID.4 1st og 439.995 kr. for 1st Max. Vi er spændte på at se, om Nissan Ariya kan give VW kamp til stregen og sætte sig selv på tavlen igen, når det kommer til elbiler.
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Så elegant og dynamisk den ser ud, den nye Audi Q5 Sportback. Men desværre er den fine Audi dømt til en tilværelse i skyggen i Danmark.
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.