VW ID.4
december 9, 2020

Den elektriske SUV VW ID.4 er snart i Danmark

Bilbasen har fået lov at kigge nærmere på VW ID.4 inden lanceringen i Danmark. Læs med og bliv klogere på den første elektriske SUV fra VW.

Af: Jacob Dalby / d. 9. december 2020

Vi er allerede godt bekendte med lillebror ID.3, der er på størrelse med VW Golf og som netop har vundet titlen som Årets Bil i Danmark 2021. Nu er storebror på vej men i et mere voksent, og moderne, SUV-design – ligesom kunderne efterspørger det i tiden.

LÆS OGSÅ | Vi udsætter den længe ventede VW ID.3 for danske veje

VW ID.4 er udvendigt på størrelse med VW Tiguan, men da der hverken skal være plads til forbrændingsmotor og andet gammeldags mekanik er ID.4 langt mere rummelig. Bagagerummet kan indeholde mellem 543 og 1.575 liter. Og så er der plads til tre autostole på bagsæderne.

Specifikationer

VW ID.4

1st Edition

Motor: Elektrisk

Batteri: 77 kWh

Ydelse: 204 hk / 310 Nm

0-100 km/t: 8,5 sek.

Tophastighed: 160 km/t

Rækkevidde: 522 km

Startpris: 374.995 kr.

1st kommer først

De første varianter vi får til Danmark, VW ID.4 1st og 1st Max, kommer med et batteri på 77 kWh og 204 hk. Kræfterne bliver leveret til baghjulene og giver en acceleration på 8,5 sek. til 100 km/t. Senere næste år kommer både topvarianten med firehjulstræk og en forventet ydelse på 300 hk samt en mildere variant med et mindre batteri på 52 kWh. Alle VW ID.4 kommer til gengæld med nyeste software, der skulle råde bod på problemerne, som ID.3 har haft.

SE OGSÅ | Den nye VW ID.3 er fremragende, men den mangler noget

Batteriet på 77 kWh giver i ID.4 en rækkevidde på op mod 522 km. Det er faktisk ret tæt på den mindre og lettere ID.3 med samme størrelse batteri. Samtidig er det muligt at lade med 125 kW, hvis du kan finde en ladestander, der kan levere. Med den slags power kan du smække 320 km på batteriet i løbet af 30 minutter.

Kabine vi kender

Kabinen minder naturligvis meget om ID.3. Det være sig både hvad angår materialer og kvaliteter samt gearvælgeren på ratstammen. Men i den højere ID.4 er siddehøjden naturligvis også højere – 30 mm for at være præcis.

LÆS OGSÅ | 2020 oversigt: Se alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde

I midten af kabinen sidder en stor touchskærm på henholdsvis 10 tommer i 1st og 12 tommer i 1st Max, hvorpå, sammen med knapperne på rattet, al betjening foregår. Der er altså kun et absolut fåtal af knapper til betjening.

Priser og introduktion

ID.4 bliver introduceret midt marts måned og vil til en start komme i to udstyrsversioner: ID.4 1st og ID.4 1st Max, der begge er med det store 77 kWh batteri. Senere næste år kommer som nævnt også varianter med 52 kWh batteri, med en rækkevidde op til 348 km og hele otte forskellige udstyrsversioner.

LÆS OGSÅ | Disse biltyper falder mest i pris med de nye registreringsafgifter

Prisen for de to introduktionsversioner starter ved 374.995 kr. for ID.4 1st og 439.995 kr. for 1st Max.

Hvis du ikke er til designet på ID.4, og skal bruge en my mere plads, er Skodas elbil Enyaq også på vej med et mere markant (og langt federe, hvis du spørger undertegnede) design – og så må vi ikke glemme, at Tesla Y også er på trapperne.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS