Video: Vi tester Årets Bil i Danmark 2025
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Af: Simon Hallenslev / d. 7. december 2021
Hvis du synes, at din Polestar 2 Long Range Dual er lige sløv nok med sine 408 hk og 660 Nm, kommer Polestar dig nu til undsætning med en trådløs tuning. En tuning, der hverken kræver en tur på rullefelt eller forbi din lokale Polestar-mekaniker.
Polestar er tro mod deres ophav. Deres historie starter nemlig netop i tuningsverden. De startede i midten af 90’erne med at tune og optimere Volvos racerbiler, der blandt andet deltog i STCC (Swedish Touring Car Championship). Stødt og roligt fik Polestar en større rolle som Volvo-tuner med en status, der minder om, hvad AMG er for Mercedes-Benz.
LÆS OGSÅ | DUEL: Er Polestar 2 elbilen, der kan vippe Tesla Model 3 af pinden?
Med nye, kinesiske Volvo-ejere ved roret fik Polestar i 2017 lov til at løsrive sig som elbilproducent, hvor de på rekordtid har sparket døren ind til det europæiske elbilmarked. For nyligt blev det til en solid andenplads til Årets Bil i Danmark 2022 efter blot to år på markedet med Polestar 2.
Den seneste opdatering viser, at Polestar husker, hvor de kommer fra. Selvstændighed og kinesiske ejere har ikke fjernet tunings-DNA’et fuldstændigt! Nu tilbyder Polestar en trådløs tuning, der giver et ekstra skud kræfter svarende til en hel VW Up.
For langt de fleste er Polestar 2 rigeligt hurtig med 408 hk og en acceleration fra 0 til 100 km/t på bare 4,7 sekunder. Alligevel kan man som ejer af en Polestar 2 Long Range Dual Motor nu opdatere sig til 67 hk oven i de 408 hk. Altså, kræfterne fra en hel mikrobil oven i hatten ved blot et tryk på en knap.
Foruden de ekstra 67 hk får man i opdateringen også 20 Nm. Dermed får Polestar 2 svimlende 476 hk og 680 Nm, hvis man vælger opdateringen.
SE OGSÅ | VIDEO: Polestar 2 – den første elbil fra det nye Polestar
De ekstra kræfter i Polestar 2 gør naturligvis noget ved præstationerne. Opdateringen skærer også 0,3 sekunder af accelerationen fra 0 til 100 km/t. Nu tager Polestar 2 fra 0 til 100 km/t på kvikke 4,4 sekunder. Polestar understreger, at de ekstra kræfter hovedsageligt fungerer som boost i mellemaccelerationer.
Accelerationen fra 80 til 120 km/t tager med den nye opdatering kun 2,2 sekunder, hvilket er et halvt sekund hurtigere. Det er ikke anført, om opdateringen påvirker bilens rækkevidde.
Den trådløse tuning kan tilvælges i Polestar Extras-webshoppen. Den hentes som en software-download, der leveres til Polestar 2 med en OTA-opdatering (Over-the-Air). Opdateringen er indtil videre kun tilgængelig for europæiske kunder.
Med et forspring på kun tre point tog Kia EV3 titlen som Årets Bil i Danmark 2025 foran Skoda Elroq. I vores test af den nye EV3 i Long Range-udgave med Prestige-udstyr ser vi, om den fortjener sejren.
Udviklingschefen hos Volkswagen afslører, at ID.3 og ID.4 allerede er på vej med så store opgraderinger af design, interiør og udstyr, at det er en god idé at tøjle lysten til at købe en lige nu.
Jeep Avenger blev årets bil i Europa sidste år, og alligevel har danskerne aldrig rigtigt taget den til sig. Det kan et ordentligt prishug måske ændre på.
Den kompakte elbil Kia EV3 overgik otte andre elbiler i finalen til Årets Bil i Danmark 2025. Den koreanske elbil roses for lave priser, god rækkevidde og sit design.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.